Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
GammelholmIntroVed landevejen nord for Fuglsang Herregård ligger et gammelt voldsted (ca. 50x65 meter) gemt mellem træer og krat.
Stedet blev allerede nævnt i 1300-tallet som Fuglsang, og man kender ejerskabet fra den tid og frem til i dag.Om GammelholmStedet blev allerede nævnt i 1300-tallet som Fuglsang, og man kender ejerskabet fra den tid og frem til i dag.Stedet er i dag gravsted for nogle af de første i Neergaard-slægten, hvad krypt, gravsten og kors vidner om.
Typen Borgtypen var som en Mott & Barley, dvs. befæstet med grave og volde, i dette tilfælde faktisk med dobbelte voldgrave og volde. Disse kombineret med det sumpede område gjorde det praktisk talt umuligt at indtage gården. Voldgravene har sandsynligt været forbundet med grøfter ud til Guldborgsund, for at sikre en konstant vandstand i voldgraven. Desuden tyder det på, at voldgraven i den sydlige ende er blevet overpløjet – hvilket betyder, at det faktisk har været et ret stort voldanlæg. En motte (mott) er en borgtype, der forekommer i Danmark fra den tidlige middelalder og er en befæstning med en eller flere borgbanker – typisk forstærkede naturlige højdepunkter – med et centralt tårn, palisadeværk og en tilknyttet avlsgård. Ofte var banken indrammet af en voldgrav, der kunne være helt eller delvist oversvømmet. Bortset fra fundamenterne var bygningsværkerne typisk af træ.
Hvad kan der have været? Der er aldrig foretaget en egentlig arkæologisk udgravning af Gammelholm, hvorfor man er nødt til at skele til andre lokale og internationale voldsteder af lignende størrelse. Da man i sin tid oprettede gravstederne (krypten) stødte man på mure (fundamenter), men det er også det eneste, der er indberettet. Dog ved man i dag så meget om disse typer voldsteder, at vi her vil forsøge at beskrive stedet. Midt på banken har været en bygning – et såkaldt kernehus. Om det har været en egentlig borg er umuligt at sige, men bygningen var sandsynligvis bygget af sten (munkesten) og taget har været tegl. Lige syd for voldstedet er det muligt at ane en teglovn, når marken er nypløjet, ligesom man i dag kan finde en del teglstykker på den nordlige voldbanke. Det var almindeligt at genbruge byggematerialer, så da man i sin tid flyttede Fuglsang til dens nuværende placering, har man revet borgen ned og genbrugt disse materialer i opførelsen af den nye bygning. Dette kan også forklare, hvorfor det er sparsomt med ”arkæologiske” fund på stedet. Landskabet omkring Gammelholm var dengang meget anderledes end i dag. Flintinge å var markant større, hvilket tillod sejlads helt til Sakskøbing. Desuden var der i området andre voldanlæg (v. Priorskov og Flintingegård), som betød stort set total kontrol over indsejlingen i Guldborgsund og af Flintinge å. Skulle man fra Nysted til Nykøbing ad landvejen skulle man forbi vadestederne ved Flintinge, så på den måde var kontrollen på land også sikret.
Fuglsang flyttes Man mener, at borgen/gården nedlægges i tiden efter reformationen og flyttes til den nuværende placering
, men hvordan bygningerne har udviklet sig er uvist. Sikkert er det dog, at der i 1820 lå en gammel hovedbygning med to sidefløje og ved enderne af disse to fritliggende pavilloner. En bro førte over voldgraven og på den anden side lå en stor åben plads omgivet af avlsbygninger. – Den nuværende bygning har således haft mindst 3 forgængere. En beskeden hovedbygning holdt kun fra 1840 til 1868, hvor den ”nye” blev bygget under Rolf Viggo Neergaard.
Besøg GammelholmDu kommer til voldstedet ved at følge stien langs stengærdet fra Fuglsang Kunstmuseums parkeringsplads.
Praktisk info: Der er offentlig adgang. Husk praktisk fodtøj!
Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland
Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland
Gravpladsen på Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland