Gammel Estrup - Herregårdsmuseet





Herregårdsmarked afholdes på Gammel Estrup hver sommer


Herregårdsmarked afholdes på Gammel Estrup hver sommer


Herregårdsmarked afholdes på Gammel Estrup hver sommer

Intro

Herregården Gammel Estrup tilhørte gennem 600 år slægterne Brock og Scheel. De ældste dele stammer fra 1400-tallet, men bygningerne fremstår nu som en renæssanceherregård efter en ombygning i 1600-tallet. Efter en konkurs blev landets første herregårdsmuseum indrettet på Gammel Estrup i 1930.

Historie

''Historien om Gammel Estrup'' ''''''''Slægten Brok / Brock'' Gammel Estrup, som dengang blot hed Estrup, var sæde for nogle af landets vigtigste mænd allerede i middelalderen. I 1340 var Estrup ejet af Anders Jensen, der var gift med Johanne Brock, og deres efterfølgere og slægt tog hendes navn. Herregården blev herefter nedarvet indenfor familien i knap 600 år. I 1400-tallet kendes Brock-slægten som nogle af rigets mest fremtrædende adelsmænd. De var riddere, godsejere og medlemmer af Rigsrådet - og ofte involveret i opgør og fejder med både bønder og andre adelsmænd. Mest berømt er Lave Brocks langvarige fejde med Rosenkrantzerne. Lave Brock stod formentlig bag opførelsen af den ældste borg på Gammel Estrup. Gennem hele 1500-tallet tilhørte Estrup slægten Brock, men bygningerne var efterhånden i dårlig forfatning. Slægtens sidste mand, Eske Brock, overtog herregården i 1580. Han blev med tiden en af landets rigeste mænd, bl.a. gennemhøje positioner ved hoffet hos Christian IV. Gammel Estrup gennemgik i hans ejerperiode flere istandsættelser og blev udsmykket med dyre interiører. I dag er Eske Brock ikke bare kendt for sin rigdom, men i høj grad også for sine dagbøger, som giver et enestående indblik i adelens hverdagsliv. ''Slægten Skeel / Scheel'' Uden overlevende sønner tog Eske Brock sit slægtsnavn med sig i graven, da han døde i 1625. Gammel Estrup overgik da til hans datter Jytte, som havde giftet sig med den rige og magtfulde Jørgen Skeel. Han opnåede en af landets højeste embeder som rigsmarsk, øverstbefalende for hæren. Gammel Estrup gik arv til Christen Skeel, der fik tilnavnet 'den Rige'. Ikke fordi han i tidens ånd fik indrettet et alkymi-laboratorium, hvor han forsøgte at fremstille guld, men fordi han fortsatte med at føje rigdomme og jordbesiddelser til Gammel Estrup. Da hans søn, Jørgen Skeel, overtog Gammel Estrup havde godset sin største udstrækning. Det er fra denne tid at han bestilte de otte pragtfulde gobeliner, der endnu kan ses i riddersalen. I 1697 blev Gammel Estrup oprettet som stamhus for slægten Skeel, og i 1725 blev grevskabet Scheel oprettet af slægtens øvrige herregårde. Dermed kunne besiddelserne sikres udelt inden for slægten. Også Jørgen Scheel var en rig og betydningsfuld mand som bl.a. havde høje stillinger hos kongehuset og fik tildelt Elefantordenen. Hans far havde fået etableret den franske have med lindealléer og fået opført orangerierne. Jørgen Scheel fortsatte med at forskønne herregården og foretog kostbare indretninger af Gammel Estrup. Hans barnebarn, Jørgen Scheel, fik tilnavnet 'den vilde greve'. Han formåede at opbruge slægtens enorme formue og afsluttede dermed Gammel Estrups rolle som centrum i et af Danmarks største godskomplekser. I 1815 gik Jørgen Scheel fallit, men det lykkedes dog at redde selve Gammel Estrup som stamhus for familien. Familien Scheel levede efter fallitten en stille tilværelse på Gammel Estrup frem til 1926. Gammel Estrup tilhørte Christen Scheel fra 1918 til 1926, og han blev slægtens sidste ejer på gården. Efter hans død havde Gammel Estrup i en kort tid skiftende ejere, men i 1930 blev det efter en ihærdig indsats arrangeret, at Gammel Estrup kunne oprettes som den selevejende institution 'Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum'. ''Gammel Estrup - Herregårdsmuseet'' Det var omkostningsfyldt for det nyoprettede herregårdsmuseum at sætte Gammel Estrup i stand, ligesom det krævede både penge og en ihærdig indsats at skaffe originalt inventar tilbage til gården. Men der var stor opbakning til projektet, og museet havde allerede fra begyndelsen mange besøgende. I dag er der stadig herregårdsmuseum i hovedbygningen på Gammel Estrup, mens avlsbygningerne indeholder Dansk Landbrugsmuseum. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har mange besøgende årligt og arbejder dagligt med at formidle mange forskellige aspekter af dansk herregårdsliv. Desuden har Dansk Center for Herregårdsforskning til huse i hovedbygningen.

Museum

''Gammel Estrup - Herregårdsmuseet'' Herregårdsmuseets opgave er at bevare bygninger og inventar, samt bruge disse til at fremvise herregårdskulturen gennem tiderne. Museet bebor herregården Gammel Estrup ved Auning og skal i det omfang det kan lade sig gøre belyse herregårdskulturen ved hjælp af husets oprindelige inventar. Museet er et interiørmuseum, hvilket betyder, at samlingen er opstillet på en måde, som illustrerer, hvordan en herregård kunne have været indrettet til forskellige tider. Det er imidlertid umuligt at rekonstruere Gammel Estrup fra ende til anden. I forbindelse med familien Scheels salg af herregården i 1926 blev hele herregårdens indbo sat på auktion. Efter museets oprettelse i 1930 har man forsøgt at genindsamle så meget som muligt, men en total genskabelse er ikke mulig. Fortiden er væk, men med lidt omhu kan vi give folk en fornemmelse for, hvordan herregårdslivet har været i skiftende perioder. Museet har siden 1930 haft til huse i herregården Gammel Estrups hovedbygning. I 1969 flyttede Dansk Landbrugsmuseum ind i de tidligere avlsbygninger. De to museer ligger side om side og samarbejder om blandt andet billetsalg, men er to uafhængige institutioner. Siden 2004 har Dansk Center for Herregårdsforskning haft adresse i på Gammel Estrup. Læs mere på [http://gammelestrup.dk/ http://gammelestrup.dk/]

Fakta

''Fakta'' Adresse: Randersvej 2, 8963 Auning Kommune: Norddjurs Tidligere: Randers Amt, Sønderhald Herred, Fausing Sogn Ejer: Selevjende institution (2016) Funktion: Museum (2016) Fredning: Hovedbygning og avlsbygninger er fredede (2016) Herregården er åbent for offentligheden