Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gammel Skrøbelev
Intro
Gammel Skrøbelev er nævnt første gang 1572 i formen Gammel Skrøbelev. Forleddets betydning er usikker, men det kan være afledt af udsagnsordet skræva, der betyder skræve, skille benene vidt ad. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Opdyrkningsprocenten i Skrøbelev sogn var i 1688 32%. Gammel Skrøbelev har nærmest karakter af en delt adelby, og de to byer indgik da også i et integreret dyrkningsfællesskab i øvrigt sammen med udflytterbebyggelserne Pusseløkke og Svenstrup. Ejendommeligt nok er det kirkebyen der benævnes Ny- men der kan være tale om en flytning til en tidligere isoleret beliggende kirke. Betegnelsen Gl. (og dermed Ny) optræder første gang i 1572, og hele Gammel Skrøbelev synes da at have været mensalgods til Rudkøbing præst. Gammel Skrøbelev takseredes i 1688 til 27 tdr. htk. og byen havde da trevangsbrug. Pusseløkke optræder i 1400-1500- tallet som én stor gård med 12 mark sølv jord. I 1600-1700-tallet var Pusseløkke en lille landsby med 3 gårde. Svenstrup var i 1600-1700-tallet ligeledes en lille landsby på 3 gårde. Inden 1865 sammenlagdes den til Svenstrupgård med (i 1956) 19 tdr. htk. Om en i senmiddelalder nedlagt udflytterbebyggelse Ølstrup (ved nuv. Ølstrupgård) vidner marknavne i 1682. Ved Tinghuse øst for Gammel Skrøbelev afholdtes Nørre herredsting. Gammel Skrøbelev blokudskiftedes i 1812. Godsejere og selvejere I 1200-tallet havde kronen 3 mark guld jord i Skrøbelev. I 1510 lå under Tranekær len 2 fæstegårde, hvoraf den ene havde en kronskyld på 12 tdr. Skt. Knuds Kloster i Odense erhvervede 1605 en gård i ejerlavet. Rudkøbing præsten var dog dominerende besidder med en anneksgård og 4 mensalgårde. Disse synes i 1572 alle at ligge i Gammel Skrøbelev og har således udgjort (næsten) hele byen. Da kronen afhændede Tranekær i 1672 medfulgte 6 gårde og 2 huse i Skrøbelev. Heraf må flere have ligget i Gammel Skrøbelev. I 1767 havde Fårevejle 1 gård og 1 hus, medens Tranekær da kun synes at have besiddet 5 huse. Endnu i 1844 var byen stort set fæstegods, og i 1903 var der stadig enkelte fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Gammel Skrøbelev synes fra 1600-tallet til 1844 konstant at have været 5. Hustallet var allerede betydeligt i 1700-tallet. I anden halvdel af det 19. årh. voksede hus- og befolkningstal markant i forbindelse med overgangen til selveje. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden. I det 20. årh. har Gammel Skrøbelev udviklet sig som stations- og landevejsby.

Areal
Hele Skrøbelev sogn: 2008 ha heraf opdyrket i 1682: 32%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1812

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke.


Del af stereofotografi. Skrøbelev skole og kirke. Annexgården med humlehave foran.