Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gammel Nyby
Intro
Nyby er nævnt første gang 1366 i formen Nybygge. Forleddet er tillægsordet ny. Efterleddet kan være -byggi, som betyder bebyggelse, -by, som betyder landsby eller -bygd, som betyder mindre bebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 445 ha store ejerlav var i 1688 46% opdyrket. Byen havde dog integreret dyrkningsfællesskab med nabobyerne, hvorfor ejerlavsskellene først fastlagdes ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 72 tdr. htk. og i 1844 til 84 tdr. htk. Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret Vindeby, Troense og Svenderup. Svenderup by lagdes efter 1573 under Kærstrup (Valdemarslot), ligesom hovedgården inddrog en del af Troenses jorder. Ved kysten ligger Ventepose Mølle, der blev drevet indtil 1934. En flad banke, Pilebanken, udpeges som en voldsted, hvor Pilsslot skal have ligget. Faktisk omtales en hovedgård Pilegård med 4 gårde i Nyby i 1366. Nyby blokudskiftedes i 1787, og siden er 9 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1366 skødede Esge Broch Pilegård med 4 gårde i Nyby (hvoraf 1 øde) til Valdemar Atterdag. Senere afhændede kronen gods til Odensebispen. Under bispelenet Kærstrup hørte ved reformationen, hvor det atter overgik til kronbesiddelse, 13 gårde i Nyby, heraf 1 selvejergård. De 9 af gårdene ydede ugedagstjeneste til Kærstrup (Valdemarslot). Da kronen afhændede Kærstrup i 1573 medfulgte kun 11 gårde i Nyby, og en 12. gård opføres da også som skattepligtig i 1610 og kan altså på dette tidspunkt endnu ikke have tilhørt den indensogns hovedgård (hvilket gav skattefri status.). Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1500-1700-tallet på 12-13, og efter en mindre nedgang i 1844 genvandtes det tidligere niveau. Antallet af huse var allerede højt i 1600-tallet som følge af hovedgårdens hoveribehov. I løbet af det 19. årh. vokser hus- og befolkningstal i usædvanligt omfang, og der opstår bymæssige bebyggelser i ejerlavet. Byens gårde var i 1684 af normal størrelse. Byen synes egaliseret mellem 1664 og 1684, og egaliseredes endnu en gang inden 1767, hvor de 12 gårde hver var på 6-2-2-2 3/4 tdr.htk. Det meste af byen brændte i 1916.

Areal
445 ha heraf opdyrket 1688 : 46%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning