Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gammel Fodbygaard voldsted
Intro
Voldstedet af det ældre Fodbygård ligger på marken umiddelbart vest for Gamle Fodbygård mellem Næstved-Vallensvedvejen og Bøssevænge skov Voldstedet blev undersøgt i 1950erne, hvorved man fandt rester af bygninger og rester af voldgrave og brønde.

Historie
Voldstedet af det ældre Fodbygård ligger i Fodby Sogn på marken umiddelbart vest for Gamle Fodbygård mellem Næstved-Vallensvedvejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km nordvest for Fodbygård.

Voldstedet har længe været under plov og er næsten helt udjævnet, men endnu anes gårdtomten, et firkantet plateau, ca. 140x140 m, omgivet af gravsænkninger. På pladsen er oppløjet brolægning og munkesten. I 1755 skal gårdens bygninger næsten overalt have været opklinede med ler og alle fire længer tækket med strå. Med andre ord, så har her på dette tidspunkt sandsynligvis ligget er firlænget bindingsværksgård, med et grundmuret stuehus. Fodbygård skal være brændt 1770.
Nationalmuseet undersøgte voldstedet i 1950erne, hvorved der blev afdækket rester af et ca. 20x30 m stort middelalderligt stenhus med kælder samt dele af stolpebyggede huse og bindingsværkshuse indenfor et trekantet voldomgivet område. Der fandtes desuden spor efter ydre voldgrave og brønde. Desværre er Nationalmuseets udgravningsresultater aldrig blevet publiceret. Genstandsmaterialet er opmagasineret, men er tilsyneladende aldrig blevet gennemgået. Det er ærgerligt, at det er gået sådan. Det er sjældent, at man har mulighed for og ressourcer til at udgrave og dermed klarlægge de middelalderlige voldsteders opførelses- og bygningshistorie.
Fodbygård nævnes i Roskildebispens jordebog omkring 1370 som tilhørende denne med et ret betydeligt bøndergods. Men allerede 1287 var den af Roskildebispen forlenet til Oluf Lunge (død senest 1302). 1385 er den forlenet til Jacob Olufsen Lunge. Derefter hører man ikke mere til gården, førend den ved reformationen kom under kronen. 1624 mageskiftede kronen gården til Roskilde domkapitel. 1669 kom den ved et nyt mageskifte til generalkrigskommisær Otto Pogwisch til Saltø. Gården handledes temmelig ofte, men desværre fortæller de bevarede kilder intet om bygningerne på stedet, endsige, hvornår voldstedet fraflyttedes og en ny hovedbygning opført.



Fodbygaard voldsted.


Gammel Fodbygaard Voldsted. Plan over udgravningens resultater.