Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gamby
Intro
Gamby er nævnt første gang 1448 i formen Gawelby. Forleddet er tillægsordet gammel. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 408 ha store ejerlav var i 1688 64% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af ejerlavets beliggenhed på tærsklen til skovbygden. Mod vest kan rydningsbyerne Skovsgårde og Nymark være anlagt på et opr. større Gamby ejerlav. Ejerlavet takseredes i 1688 til 96 tdr. htk. og i 1844 til 85 tdr. htk. Byen havde i 1682 treårig rotation med 5 vange. Nordvest for Gamby vidner marknavnene Norup Mose og - Mark om en nedlagt middelalderbebyggelse Nårup. Gamby stjerneudskiftedes i 1740, og siden er en enkelt gård udflyttet. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen synes fyen stort set delt mellem kronen og Ivernæs (Wedellsborg). Knud Henriksen Gyldenstjerne til Ivernæs skænkede o. 1460 i Gamby til Skt. Hans Kloster, og herudover fordeltes ved skiftet efter ham 5 gårde i byen. I 1482 stiftede Klaus Andersen Ulfeld et vikarium i Skt. Knuds Kirke af bl.a. 1 gård i Gamby. I 1537 opregnes under kronlenet Rugårds 9 gårde (hvoraf mindst 3 selvejere) i Gamby. Endnu i 1664 fastholdt kronen stort set sin dominerende position, men med 1700-tallets krongodsauktioner overgik byen til Gyldensteen og Langesø som de største lodsejere med hhv. 8 og 4 gårde v. 1780. Endnu i 1844 besad Gyldensteen (Oregård) 6 fæstegårde i byen, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Bytomten er delt i to omtrent lige store dele, hvoraf den østlige er koblingsplaceret over en bæk, 200 m øst for byen ligger Lykkegård, der omtales fra 1600-tallets begyndelse. I 1610 skattemandtal opregnes foruden Lykkegård 9 gårde i Gamby og 7 gårde i Koby. Dette Koby omtales kun en gang, og gårdene her udgør åbenbart en del af Gamby. Måske er Koby et senere forsvundet navn på en af bytomtens 2 dele. Bebyggelsen har således et forholdsvis løst skovbygdepræg, og blandt gårdene fandtes der også i 1664 4 små skovbol a 2-3 tdr. htk. Gårdene var da også i 1688 forholdsvis små. I løbet af 1700-tallet egaliserede Gyldensteen sine 8 gårde i byen. Antallet af gårde viser en række små udsving fra 1511 til 1903 - formentlig hovedsagelig på grund af de små skovbol på grænsen mellem hus og gård. Som helhed er gårdtallet dog uændret. Hustallet omtales ikke i 1774, men i 1844 er hustallet af normalt omfang i forhold til landsbyens gårdtal. Herefter går husekspansionen imidlertid i stå.

Areal
408 ha. heraf opdyrket 1688: 64%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
stjerneudskiftning, men meget uregelmæssigt