Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gamborg
Intro
Gamborg er nævnt første gang 1286 i formen Gamleborig. Forleddet er en form af tillægsordet gammel. Efterleddet er ’-borg’, der betyder befæstningsanlæg eller hovedgård uden befæstning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 648 ha store ejerlav (inkl. Ejstrup) var i 1682 62% opdyrket. Byen havde da som typisk for herredet, tovangsbrug, men desuden en lille mark, der anvendtes årligt. Byen takseredes til 137 tdr. htk. (inkl. Ejstrup) mod 154 tdr. i 1844. Ejstrup kan fra 1400-tallets slutning følges som en lille landsby med 3 egaliserede gårde. Den tilhørte da Eggert Frille og optræder på skiftet efter dennes datter i 1504. I 1689 hedder det imidlertid, at Ejstrup by er afbrudt og har været øde og udyrket i hen ved 30 år, men at jorden nu var lagt til Gamborg by. Ind i 1700-tallet optræder Ejstrup ødegårdene stadig i matrikelsammenhæng, og sidst i 1700-tallet opstår påny en Ejstrupgård. I 1806 hedder det, at Gamborg sogns jorder skal være de bedste i Fyn, deraf det gamle ordsprog 'når Gamborgerne ikke har byg, da Gud nåde landet'. Svinø anvendtes til overdrev. I 1664 ansættes græsningen til 18 tdr. htk. Byen havde o. 1700 ypperligt strandfiskeri, men den berømte marsvinsjagt var ophørt. Gamborg udskiftedes i 1787, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Gamborg var i 1200-tallet, ligesom Føns, krongods, og borgen Gammelborg (voldsted Højborg) må formentlig høre hjemme i denne periode. I 1319 skænkede kongen Gamborg til Vor Frue Kirkes skole i Odense (Odense Provsti). Endnu i 1664 lå Gamborg by og birk under Odense Provsti, men samme år udlagde kronen godset til Jens Lassen. Senere overgik godset til grevskabet Wedellsborg, der i 1718 tillige opkøbte 2 af Ejstrup ødegårdene. Under grevskabets hovedgård Minendal lå i 1762 19 gårde og 1 vejrmølle, samt 6 husmænd der brugte Ejstrup ødegårds jord. Endnu i 1903 lå Gamborg næsten i sin helhed under grevskabet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i hele sognet i 1572 22, foruden 5 bolsmænd som hver kunne så 1/2 orte (=3/4 td.) korn. Af disse lå de 19 gårde i selve Gamborg og dette gårdtal er uændret frem til 1774. Blot regnes bolsmændene i 1664 (6 bol a 1,6 tdr.) med som gårde. I løbet af det 19. årh. stiger gårdtallet i normalt omfang. Husene spiller allerede en stor rolle i 1600-tallet, men stigningen er beskeden i det 19. årh., hvilket ligeledes er tilfældet for befolkningsstigningen. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. I 1568 hedder det, at de 22 gårde er fattige, fordi Gamborgs grund ikke regnes for mere end 10 plovs avl. Byen var i 1664 egaliseret på 2 niveauer. Inden 1762 synes byen egaliseret på ny, men stadig i flere klasser. I 1806 opgøres byen til 17 fæstegårde, 7 bolsmænd, 11 huse med jord og 3 jordløse huse. Formentlig er det de tidligere bolshuse, der i 1844 er rykket op over 1. tdr. htk. grænsen og dermed blevet til gårde.

Areal
648 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Omkring landsbyen er jorden stjerneudsk. (ca. 1/3 af arealet) resten er strimmeludsk.


Gamborg Kirke. Billede fra DIS Danmark


Kobberstik. Kort over Gamborg


Bystævnet i Gamborg. Billedet tilhører Erling Lykke


Gadeparti fra Gamborg, 1930'erne. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.


Udklip. Maleren Jens Juels Barndomshjem i Gamborg


Gamborg By set fra Møllebakken, begyndelsen af 1900-tallet. I baggrunden ses Fønskov. Billedet tilhører Kauslunde-Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.