Gallemarkskvarteret


Gallemarkskvarteret.


Situationsplaner, plantegninger og facader til de 9 første huse i Gallemarkskvarteret.


Postkort, som viser de første 8 huse i Gallemarkskvarteret.


Gallemarksvej 13 bygget i 1925 af M. Hermansen. I baggrunden Gallemarksvej 15.


Hus på Peder Syvs Vej i Gallemarkskvarteret.

Intro

Gallemarkskvarteret er Næstveds første planlagte parcelhuskvarter. Området er planlagt af Johannes Tidemand-Dal, som er en af byens bedst kendte arkitekter.

Tidemand-Dal

Johannes Tidemand-Dal (1882-1961) var en af Næstveds markante arkitekter i perioden 1910-1961.

Som nyuddannet arkitekt oprettede han sin egen tegnestue i Næstved, og igennem sin 50-årige karriere var han meget produktiv. Han byggede mange forskellige typer af huse i byen, fra kapeller over industribygninger til almindelige parcelhuse.

Han fulgte tidens tendenser inden for arkitekturen, og hans bygninger spænder vidt arkitektonisk. Stilmæssigt begynder han med historicismen, fortsætter over nyklassicismen og Bedre Byggeskik for i 1930’erne at slå over i funktionalismen. Senere tegner han huse i mere behersket funktionalisme og huse tilhørende den funktionelle tradition.

Sideløbende arbejdede han en hel del med middelalderlig arkitektur, således tegnede han KFUM-bygningen i Jernbanegade i 1912, og senere restaurerede han middelalderlige bygninger som Helligåndshuset (1926-27) og Kompagnihuset (1928) samt de to kirker Sct. Peder (1936) og Sct. Morten (1914) i Næstved.


"Det militære Villakvarter"

Tidemand-Dal tegnede de første ni huse til Gallemarkskvarteret i 1912 for Byggeforeningen for faste Underofficerer ved 26. Bataljon Infanteri i Næstved, deraf kælenavnet ”Det militære Villakvarter”.

Husene blev bygget til følgende militærpersoner:

Hus nr. 1 (Gallemarksvej 22) bygget til sergent Mauritsen i 1914.
Hus nr. 2 (Peder Syvs Vej 20) bygget til sergent Sørensen i 1914.
Hus nr. 3 (Peder Syvs Vej 13) bygget til sergent Petersen i 1917.
Hus nr. 4 (Gallemarksvej 25) bygget til sergent Madsen i 1913.
Hus nr. 5 (Gallemarksvej 29) bygget til sergent Aarø, formentlig opført 1913-15.
Hus nr. 6 (Peder Bodils Vej 27) bygget til sergent Christensen, opført mellem 1913 og 1915.
Hus nr. 7 (Peder Bodils Vej 25) bygget til sergent Jensen i 1915.
Hus nr. 8 (Peder Bodils Vej 23) bygget til sergent Bramsen i 1914.
Hus nr. 9 (Peder Bodils Vej 21) bygget til sergent Østervig, formentlig 1913-1915.
(Alle bar titlen Br Sergent: Syge-Sergent, en sergent, der gør tjeneste ved et lazaret).

I 1923 flyttes 26. Bataljon fra Næstved til Århus og Odense. Fra da af var det ikke længere militærfolk, der boede i de ovennævnte huse i Gallemarkskvarteret, men derimod bogholdere, repræsentanter og produkthandlere.


Det arkitektoniske udtryk

De huse, som Tidemand-Dal tegner til Gallemarkskvarteret, er alle tegnet og bygget i Bedre Byggeskik-stilen.

Tidemand-Dal var inspireret af Bedre Byggeskik og den planlægning, der ligger til grund for de engelske havebyer, hvor der blev tænkt i områder og ikke kun i enkeltstående huse.

Han lagde ud med at tegne og få opført de første ni huse i Gallemarkskvarteret fra 1914-1917, som alle er tegnet og bygget i Bedre Byggeskik-stilen. I de efterfølgende år gav også andre arkitekter og bygmestre deres besyv med til områdets udseende.

Størstedelen af Gallemarkskvarteret er enestående, fordi det repræsenterer 1910’ernes og 1920’ernes klassiske, danske byggeskik på fornemmeste vis. Og så har området et Tidemand-Dalsk tvist, som ikke ses andre steder i landet.


Bedre Byggeskik

Foreningen Bedre Byggeskik bliver stiftet i 1915. Men i årene op til stiftelsen bliver der i visse arkitektkredse kæmpet bravt for at få byggestilen til at vinde indpas. Tidemand-Dal er meget præget heraf, og i 1911 og 1912 er han på forkant med udviklingen i forbindelse med Bedre Byggeskik-huse, da de først for alvor vinder udbredelse i de følgende år, først på landet og derefter i byerne for i 1920’erne endelig at få det helt store nationale gennembrud. Det anslås, at der er bygget ca. 30.000 Bedre Byggeskik-huse landet over.

Foreningen Bedre Byggeskiks arkitekturopfattelse var nyklassicistisk, men Bedre Byggeskik skal mere ses som en national bevægelse med en bestemt holdning til arkitektur end en egentlig stilart. Alligevel kaldes Bedre Byggeskik af og til for dansk klassicisme. Intentionen med Bedre Byggeskik var at udbrede kendskabet til og bevidstheden om klassisk, dansk byggeskik og derigennem holde den i hævd.

Bedre Byggeskik-huse udstråler en enkelhed i deres arkitektoniske udtryk på grund af de gode proportioner, der ofte er i disse huses fremtoning. Husene er bygget i røde mursten og der er brugt røde tegl til husenes enkle- eller afvalmede sadeltage. I facaderne er sprossede vinduer placeret med indbyrdes symmetri.