Galgebakken ved Espe
Geodætisk punkt på toppen af Galgebakken i Espe. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Fundament til flyobservationstårn på Galgebakken i Espe. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Tekst på geodætisk punkt på toppen af galgebakken i Espe. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Intro
Sallinge Herreds rettersted i middelalderen lå på Galgebakken nord for Espe. På stedet har også ligget en gravhøj fra bronzealderen og en gravplads fra jernalderen. Endvidere ses et af Geodætisk Instituts højdepunkter og rester af et flyobservationstårn.
Da Sallinge Herreds rettersted blev etableret på toppen af et markant bakkedrag nord for Espe i middelalderen, skete det på et sted, hvor døden tidligere havde været i centrum. På kort fra tiden omkring 1800 kan det ses, at bakketoppen har været kronet af en gravhøj, utvivlsomt fra ældre bronzealder (ca. 1500 f.Kr.). Ved foden af denne høj anlagdes en fladmarksgravplads i romersk jernalder (ca. 200 e.Kr). Høj og gravplads forsvandt ved grusgravning sidst i 1800-tallet, men dele af de dødes gravgods blev reddet og findes nu på Nationalmuseet.
Retterstedet var i brug frem til 1600-tallet, og de henrettede blev antagelig jordet på stedet. Måske er det årsagen til, at der er knyttet en række sagn til området.
I slutningen af 1800-tallet rejste Geodætisk Institut en sten med højdeangivelse nær bakkens top - og antagelig tæt på det sted, hvor galgen har stået. Under den kolde krig rejstes på det højeste sted et observationstårn, hvorfra man kunne iagttage fjendtlige fly. Dette tårn stod indtil slutningen af 1900-tallet, men et betonfundament afslører dets oprindelige placering.
Galgebakken er således et sted med en lang og broget historie, hvor døden har spillet en central rolle.