Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Galdbjerg
Intro
Galdbjerg er nævnt første gang 1462 i formen Gialdbergh. Forleddets tilkning er usikker, men det kan være navneordet giald, som betyder betaling, gæld. Efteleddet er ’-bjerg’, der var det almindelige ord for en naturlig, større, relativt stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 410 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Byen havde da treårig rotation i 5 vange i et vangelag med moderbyen (?) Langå og takseredes i 1684 til 79 tdr.htk. og tilsvarende til 78 tdr. i 1844. Galdbjerg er rimeligvis udflyttet og udparcelleret fra Langå. En Gammel Tofte (i Vester Mark) vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Byens skove takseredes i 1664 til 64 svins olden. Galdbjerg blokudskiftedes i 1769 og 1808, og siden er 10 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen har formentlig i senmiddelalderen huset et væbnergods. Galdbjergård (20 tdr. htk.) med et enemærke og 5 gårde i Galdbjerg by hørte i 1557 under Hesselagergård. 1 1664 var besiddelsesforholdene stærkt spredte med Rygård (7 gårde og 2 huse) som dominerende besidder. Den indensogns hovedgård Broholm ejede da 2 gårde og 1 hus. I 1766 havde Rygård samlet 10 gårde og 5 huse det vil sige næsten hele byen. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen. Endnu i 1844 var hele byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde går ned fra 13 i 1600-tallet til 11 i 1774. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang. Hus- og befolkningsvæksten stiger ligeledes i normalt omfang igennem det 19. årh. Gårdene var i 1684 i gennemsnit af normal størrelse. Byen egaliseredes på udskiftningstiden.

Areal
410 ha heraf opdyrket i 1688: 50%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1769 + 1808

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store og små uregelmæssige blokke


Postkort fra landsbyen Galdbjerg. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv