Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Gadsbølle
Intro
Gadsbølle er nævnt første gang 1427 i formen Gadzbølæ. Forleddet er muligvis fulenavnet gase. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård ellerhelgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 447 ha store ejerlav (incl. Roldhuse) var i 1682 46% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af ejerlavets skovbygdeplacering. Endnu i 1664 takseredes byens skove for 120 svins olden, men omkring 1800 var disse skove stort set forsvundne. Byen havde i 1682 et ekstensivt græsmarksbrug med tægter og hele ejerlavet (incl. Roldhuse) takseredes i 1684 lavt til 41 tdr. htk. mod 68 tdr. i 1844. Gadsbølle synes som de øvrige landsbyer i Vissenbjerg sogn at være opstået ved en sprængning og udparcellering i stjerneudskiftningsforn af en stor centralby omkring kirken (E. Porsmose: Den regulerede landsby. 1981, s. 181f). Formentlig er dette sket i ældre middelalder. I løbet af 1600-tallet vokser en række skovbol (Ballebro, Runden) samt en skovhuskoloni (Roldhuse) frem i ejerlavets nordlige del. I 1682 talte disse skovbol i alt 8 enheder a ½-2 tdr. htk. I senmiddelalderen sværgedes der markskel mellem Gadsbølle cg henholdsvis Assenbølle og Grøftebjerg. Godsejere og selvejere I 1427 skænkede Katharine Kirstesdatter og sønnen Ditlev Skinkel 2 gårde i Gadsbølle til Sct. Hans Kloster i Odense, medens Skt. Knuds Kloster i Odense fik skøde på 1 gård i Gadsbølle fra Kong Erik. Byen domineredes dog af kronselvejergårde, hvoraf der i senmiddelalderen fandtes 5. Med reformationen blev kronen enebesidder i byen og denne situation holdt sig endnu i 1664. Ved den store krongodsauktion i 1764 købte fæsterne i Vissenbjerg sogn deres gårde til selveje. Overgangen til selveje skete således usædvanlig tidligt. Landsbyens jordtilliggende Antallet af gårde i Gadsbølle synes for senmiddelalderen og indtil 1700-tallet at have ligget o. 8. Nedgangen til 5 gårde i 1774 må formentlig betragtes som udslag af en tidlig udflytning, eftersom gårdtallet i Rold-Huse samtidig opgives til 11!, hvilket i alt giver et gårdtal i ejerlavet på 16 i 1774 (en fordobling i forhold til situationen omkring 1600). Til gengæld stiger gårdtallet ikke yderligere igennem det 19. årh. ligesom hustallets vækst efter 1774 har stærkt begrænset omfang. Som følge heraf er befolkningstallet i. tilbagegang fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 meget små, og der fandtes i byen flere egentlige småbol. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Gadsbølle og Rolhusene: 447 ha heraf opdyrket 1682: 46%

Driftssystem
Græsmarksbrug med tægter

Udskiftningsår
?

Udskiftningstype
Strimmeludsk. en blokudskiftning med meget lange strimler i den nordlige del - uregelmæssig figur på grund af spredt agerjord.


Grøftebjerg Vindmølle i Gadsbølle. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv


Gammellund Teglværk i Gadsbølle, før 1900. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.


Grøftebjerg vandmølle i gadsbølle. Billedet tilhører Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv.