Fyrendal Hovedgaard


Hovedbygning set fra parken, Fyrendal Kirke i baggrunden


Hovedbygning set fra øst.

Intro

Fyrendal hed indtil 1677 Vindingegård. Her oprettedes i 1833 Danmarks første børnehjem. Der er ikke offentlig adgang.

Danmarks første børnehjem

I 1833 oprettede grev F.A. Holstein ”Det Fyrendaler Institut” til opdragelse af fattige og forsømte børn. Forstander var den kendte Anders Stephansen. Børnehjemmets tid på Fyrendal blev dog ganske kort. Greven døde i 1836, og Fyrendal skulle bruges til enkesæde. Stiftelsen købte gården Hjortholm i Førslev sogn, hvortil børnehjemmet flyttede i 1840. Gården fik navnet Holsteinsminde. Børnehjemmet eksisterer stadig – nu under navnet Hjortholm Kostskole.


Vindingegård

Gården hed oprindelig Vindingegård efter den landsby, som tidligere har ligget på stedet. Det ser ud til, at landsbyens jord efterhånden er blevet inddraget under hovedgården. Omkring 1650 mageskiftedes præstegården i Vindinge med en gård i Kvislemark. Dermed var alle landsbyens gårde forsvundet. Vindingegård er nævnt i 1387.


Hovedbygningen

Nordfløjen i to stokværk er opført i 1609-10 af Vilhelm Dresselberg. Mod vest en lidt yngre portfløj i et stokværk. Sydfløjen, som lå mod kirkegården, er nedrevet i 1880’erne og erstattet af en høj mur. Nordfløjen var oprindelig forsynet med et ottekantet trappetårn, som blev nedrevet allerede i 1700-tallet.


Ejere

Flere kendte adelsslægter har været ejere af gården. Landsdommer Vilhelm Dresselberg, hvis epitafium kan ses i Fyrendal Kirke, døde i 1620, og efter hustruens død 10 år senere, kom den i svigersønnen Frederik Parsbergs besiddelse. I 1632 solgte han gården til Christian den 4. som overlod den til sin 17 årige søn Hans Ulrik Gyldenløve, som næppe nogensinde har boet her. Han var kommandant på Kronborg og levede livet så stærkt, at han døde 30 år gammel. Han har skænket kirken et korgitter, figurer af Kristus og Moses samt Chr. 4. bibel. Gyldenløves enke Regitze Grubbe solgte gården til Gunde Rosenkrantz, som øgede gårdens areal ved at nedlægge landsbyen Vindinge. Han kom i økonomisk uføre og måtte sælge til broderen Jørgen Rosenkrantz. I 1663 købte Margrethe Fuiren gården. Hun var borgerlig, enke efter en læge. Hidtil havde jordegods alene været forbeholdt adelen, men det var der ændret på ved enevældens indførelse i 1660. Hendes slægtning Diderik Fuiren kom senere i besiddelse af godset og oprettede i 1677 baroniet Fuirendal. Ved hans død i 1686 overgik baroniet til sønnen, som også hed Diderik Fuiren. Han døde gange ung i 1700, hvorefter baroniet hjemfaldt til kongen, som overlod det til den senere storkansler U.A. Holstein. I 1708 blev Fuirendal indlemmet i grevskabet Holstenborg. Fyrendal tilhører i 2013 Ulrik greve Holstein-Holsteinborg.


Hospital med fabriksvirksomhed

I 1811 oprettede greve Frederik Adolph Holstein på Fyrendal et såkaldt hospital med tilhørende fabriksvirksomhed. Her blev gamle forsørget og børn opdraget og dermed befriet for fattigforsorgens ydmygelser. Fabrikationsvirksomheden bestod i, at børnene spandt og vævede. I 1833 blev hospitalet omdannet til et institut for fattige og forsømte børn.


Den onde jomfru

For mange år siden boede der en hård og grusom adelig jomfru på Vindingegård. Det fortæller sagnet. Sagnet fortæller, at hun stillede store krav til tyendet. En søndag morgen skulle kammerjomfruen gøre jomfruen klar til at gå i kirke. Det gjorde hun efter jomfruens opfattelse ikke godt nok. Som straf lod hun kammerjomfruen binde til en glohed kakkelovn, inden hun gik i kirke. Da hun kom tilbage fra gudstjenesten, var pigen død. Det vækkede hendes samvittighed og gav hende uro i sindet. Ustandseligt hørte hun kammerjomfruens skrig. For at sone sin synd lod hun støbe en kirkeklokke af malm, sine smykker og sølvtøj. Den blev ophængt i kirketårnet. De ædle metaller gav den en særlig klang, fortæller sagnet. I Gorm Benzons: ”Spøgelser og sagn fra danske slotte og herregårde”, bind 2, nævnes det, at nogle sagnfortællere påstod, at den onde adelsfrøken var Kirsten Munk, Christian IV´s anden, om ikke ægteviede hustru. En kilde mener, at den adelige jomfru hed Parsberg. Samme jomfru Parsberg skulle i dølgsmål have født et barn, dræbt det og ladet det indmure i kirken. Ved en renovering af Fyrendal Kirke fandt man et barneskelet i muren. Et andet sagn hævder, at det var Kirsten Munk, som dræbte barnet, fordi det var født uden for ægteskab, og lod det indmure. Begge sagn taler om, at barnemordersken går igen ved nattetide. Iflg. www.quislemark.dk