Fuglebjerg Missionshus


Gavl. På gavlen står "Herrens ord bliver evindelig"




Intro

Missionshuset i Fuglebjerg ligger på Korsørvej 15. Huset er en statelig bygning i to etager med flot udsmykket gavl mod gaden. Bygningen blev opført i 1922 af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Det afløste det første missionshus, Betebera fra 1883, som lå på Sorøvej...

Missionshuset i Fuglebjerg ligger på Korsørvej 15. Huset er en statelig bygning i to etager med flot udsmykket gavl mod gaden. Bygningen blev opført i 1922 af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Det afløste det første missionshus, Betebera fra 1883, som lå på Sorøvej. Fuglebjerg Missionshus indeholder en stor og en lille mødesal samt en mindre lejlighed og fungerer stadig som mødested for Indre Mission, der holder cirka 45 arrangementer om året. Desuden bliver huset jævnligt udlånt til andre missionsforeninger. Det er efter mere end 80 år stadig et levende hus med mange aktiviteter. ''Midler til missionshuset '' I Fuglebjergområdet var tilslutningen til Indre Mission i starten af 1900-tallet så overvældende, at det gamle missionshus blev for lille og utidssvarende. Også selvom det havde plads til 150 personer. Ved indsamling og på basarer lykkedes det Indre Mission at skaffe midler til at bygge et nyt hus på en ledig grund centralt i Fuglebjerg by. Grundstenen blev lagt den 8. juni 1922. De lokale håndværkere var så flittige, at bygningen blev indviet den 15. december samme år. Byggeriet kostede 35.610 kroner, og så var der endda cirka 22.000 kroner i overskud af det indsamlede beløb. Til indvielsen var over 400 mennesker samlet. Det var faktisk var noget mere end pladsen i det nye store hus egentlig tillader.