Fuglebjerg Kro


Fuglebjerg Kro


Kulturladen, tidligere krolade


Fuglebjerg Kro, begyndelsen af 1900-tallet. Bemærk busten af Fr. VII midt i billedet, købmandshandelen til højre i billedet og vejviserskiltet til venstre.


Fuglebjerg kro, 1990-erne.


Maleri af Fuglebjerg Kro, signeret Djurslev 47. (Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiv)

Intro

Allerede i slutningen af 1500-tallet var der kro i Fuglebjerg. Men først den 12. nov. 1692 fik kroen kongelig bevilling.

I et kongeligt brev af 1593 nævnes et ”gildehus” i Fuglebjerg. Men nogen ret til udskænkning af stærke drikke havde kroen ikke. I 1677 blev præsten i Krummerup og Fuglebjerg, Christen Jensen Farsovius, afsat, fordi han havde levet i "daglig drukkenskab og fylderi på ulovlig kro" – efter al sandsynlighed kroen i Fuglebjerg . Den 12. november 1692 fik ejeren af Fuglebjerggård, Niels Mundt, bevilling til at drive kongelig privilegeret kro i Fuglebjerg og dermed også tilladelse til at brygge øl og brænde brændevin.


Hvor ”gildehuset” og den ulovlige kro har ligget vides ikke, men det må antages, at den privilegerede kro har ligget på den samme plads siden 1692. Krogården var en fæstegård under Fuglebjerggård. Gården overgik i 1858 til selveje, da den tidligere fæster Chr. Jespersen købte den. På dette tidspunkt hørte der 100 tdr. land landbrugsjord til kroen, som også rummede købmandshandel, maltgøreri og bageri. I 1927 blev jorden frasolgt, og en ny gård, som fik navnet "Christensminde", blev opført uden for byen.
Den nuværende krobygning er opført i 1856.


Efter grundloven i 1849 blev Fuglebjerg hjemsted for Sorø Amts 5. valgkreds, der bestod af 15 sognekommuner omkring Fuglebjerg. I de følgende godt 50 år blev der holdt folketingsvalg og afstemninger på kroen, hvor der også blev holdt politiske møder. Foran kroen blev i 1868 rejst en buste af kong Fr. VII til minde om grundloven.


Allerede før næringen blev givet fri i 1856, havde kroejeren tilladelse til at drive købmandshandel. Oprindelig var det kromanden, som drev købmandshandlen, men i 1858 blev den bortforpagtet. Fra 1885 hed købmanden Ludvig Bollhorn. Han overdrog i 1931 forretningen til sønnen Johan Bollhorn, som lukkede i 1946. Købmandshandelen lå ud mod Torvet. Efter lukningen af købmandshandlen blev der etableret mælkeudsalg i bygningen mod Sorøvej, hvor købmandsfamiliens lejlighed havde været. Mælkeudsalget lukkede i 1982.


Oprindelig lå der en ladebygning på kroens nordside, altså mod Sorøvej. Her kunne gæsternes heste opstaldes, og der var ”bissekamre” - primitive overnatningsrum for landevejens farende svende. Omkring 1850 var pladsen i laden ikke tilstrækkelig, og en gammel lade fra Fuglebjerggård blev nedtaget og genopført ved kroen ud mod Korsørvej. Den gamle krolade blev offer for tidens tand og måtte nedrives i 1951 for at give plads til en parkeringsplads. Kroladen mod Korsørvej blev i år 2000 efter mange års forfald overtaget af en til lejligheden oprettet lokal forening, som med økonomisk bistand fra fonde og byfornyelsesmidler restaurerede bygningen. Huset bærer navnet ”Kulturladen” og danner en smuk ramme om en bred vifte af kulturelle aktiviteter og sammenkomster.