Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fuglbækgård i Bryndum sogn
Intro
Gl. Lifstrupvej 20. Matr 4c (oprindeligt 4a) Forumlund, Bryndum Sogn i Esbjerg Kommune. Gården var en enestegård i Fuglbæk i 1600 tallet. I 1664 var gården så godt som øde og derfor ikke hartkornvurderet. 1688 vurderet til 1 tdr 3 skp 1 fdk 2 alb hartkorn

Gården
1844 var gården vurderet til 2 tdr 1 fdk 1 alb hartkorn. Bygningerne har altid haft deres nuværende placering.
Fuglbæk tilhørte Kronen. I 1680 blev gården sammen med Forumlund
udlagt til Ryttergods. Da ryttergodset blev frasolgt i området 1716 – 19, blev gården lagt ind under Krogsgård i Tjæreborg Sogn. Krogsgård frasolgte gården i 1795 til gårdfæsteren.

I 1664 stod Fuglbæk tom (eller gårdfæsteren var nævnt under Forumlund). 1681 og 1688 var gårdfæsteren Jens Nielsen. I begyndelsen af 1700 tallet tilhørte fæstet Svend Sørensen (Svend Fuglbæk) og Mette Laugesdatter. Deres datter Kirsten Svendsdatter blev 1751 gift med Jens Pedersen fra Oksvang i Skads Sogn, som overtog fæstet efter dem.

De nye fæsteres søn Svend Jensen overtog fæstet efter forældrene. Han var gift med Birthe Lambertsdatter fra Biallerup i Horne Sogn, men døde allerede 1787. Enken blev samme år gift med Svend Jensens fætter Laurids Nielsen (Lars Fuglbæk) fra Skads, som overtog fæstet. Birthe Lambertsdatter døde selv 1791, hvorefter Lars Fuglbæk samme år blev gift med Anna Christensdatter fra Sig i Torstrup Sogn. De frikøbte gården 1795.

Deres datter Birthe Lauridsdatter blev 1811 gift med Niels Hansen, en søn af Hans Jensen fra Damgård
i Forum. Han overtog gården samme år. Mens de boede på gården var den 1835 – 38 ejet af en Poul Jensen.
Birthe Lauridsdatter døde 1842, og Niels Hansen 1846, hvorefter gården ifølge testamente 1847 tilfaldt sønnen Niels Nielsen, der samme år blev gift med Ane Marie Pedersen fra Spangsberg i Jerne Sogn. Han udstykkede 1852 65 tdr. l. af gårdens jord til en ny ejendom for en svoger og søster. Hans kone døde 1862, hvorefter han 1864 blev gift med Ingeborg Maria Johansen, en datter af Johan P. Jakobsen fra matr. 9a
i Forum. Hun døde 1885.

1886 byggede Niels Nielsen en ny gård på gårdens sydlige agerjord, beholdt de bedste 57 tdr. l. af gårdens jord og flyttede med familien til denne ejendom. Selve Fuglbækgård blev da afstået til den ugifte søn af 1. ægteskab Peder Christian Nielsen. Han blev 1890 gift med Anna Katrine Nielsen, en datter af Niels Jakobsen fra matr. 5a i Astrup. De nye ejere lod nye bygninger opføre og opdyrkede en del hede. Trine og Peder Chr. Nielsen drev gården til 1926 og flyttede derefter over i en nybygget aftægtslejlighed på gården.

I 1926 blev gården overtaget af den ugifte søn Niels Nielsen. Sammen med ham boede de to ugifte søstre Nikoline Sofie og Ane Marie Nielsen. Niels Nielsen lod den nye stald opføre og opdyrkede de resterende 20 tdr. l. hede. Han drev gården til sin død i 1957. Efter hans død frasolgte Sofie og Marie Nielsen 20 tdr. l. til en ny ejendom og flyttede til Varde.

1957 blev gården overtaget af den ugifte Niels Lykkegård Pedersen. Han var fra Døstrup ved Hobro og kom til Fuglbæk i 1954 som karl for Niels Nielsen. Hans bror Herluf Pedersen boede sammen med ham fra 1983.

Nuværende ejer Hans Jørn Hansen fra Sandager
i Lifstrup overtog gården efter Niels L. Pedersen i 1994. Han er bosat i Lifstrup og har Fuglbækgård som sin anden ejendom.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

”Forum-området 1664 – 1993” Henning Jørgensen 1993



Fuglbækgård. Fotograf ukendt.