Frøslevlejren
Hovedvagttårn. Tysk fangelejr i Danmark fra 1944. Ca. 1600 fanger blev herfra deporteret til tyske kz-lejre.
Intro
Frøslevlejren fungerede fra august 1944 til maj 1945 som fangelejr for de danskere, der blev arresteret af tyskerne. Efter befrielsen blev baraklejrens navn ændret til Fårhuslejren. Frem til 1949 blev den brugt af de danske myndigheder som fangelejr for landsforrædere...
Frøslevlejren fungerede fra august 1944 til maj 1945 som fangelejr for de danskere, der blev arresteret af tyskerne. Efter befrielsen blev baraklejrens navn ændret til Fårhuslejren. Frem til 1949 blev den brugt af de danske myndigheder som fangelejr for landsforrædere. I 1949 overtog hæren lejren. Den blev omdøbt til Padborglejren, og under det navn blev den brugt som kaserne til 1968. I de følgende syv år havde Civilforsvaret kaserne i lejren. I 1975 blev den overtaget af Nationalmuseet. Frøslevlejrens Museum åbnede allerede i 1969, og siden er flere andre museer kommet til.
''Koncentrationslejren blev redningen''
Efter den tyske besættelsesmagt i august 1943 overtog magten i Danmark, blev dødsstraffe og deportationer til tyske koncentrationslejre almindelige straffe for sabotage. For at forhindre deportationerne tilbød de danske myndigheder at bygge en fangelejr. Den skulle ligge i Danmark, forvaltes af en dansk ledelse og efter danske forplejningsnormer. Det accepterede tyskerne. Den 13. august 1944 stod Frøslevlejren klar til at modtage de første fanger, der kom fra Horserødlejren. Frem til befrielsen i maj 1945 sad i alt 12.000 danskere fængslet i Frøslevlejren. Tyskerne deporterede 1.600 videre til tyske koncentrationslejre, hvor cirka 220 døde. Frøslevlejren betød imidlertid redningen for mange, der ville være bukket under i de tyske lejres elendighed.