Frisvad Mølle


Afslappet stemning ved åen med Frisvad Mølle i baggrunden.


Frisvad Mølle med den gulmalede, bevaringsværdige stuehus fra 1914. Mølleriet blev nedlagt i 1939






















Intro

Frisvad Vandmølle omtales første gang 1583, men møllen er helt sikkert ældre. Stilbjergvej danner en dæmning for møllesøen, og måske har den ældste mølle ligget i dalen nedenfor. Møllen har hørt til både Lunderupgård og Nørholm.

Den ældste mølle

Frisvad Mølle på Stilbjergvej omtales første gang i 1583, da den blev købt af kronen, og derfor ved vi, at møllen har eksisteret før den tid.

I Danske Kancellis brevbøger kan vi se, at Frisvad Mølle indgik i en byttehandel. Danske Kancelli svarede til nutidens Indenrigsministerium. Adelsmanden Mourids Podebusk (død 1593) byttede Frisvad og Frisvad Mølle sammen med en gård i Orten og en gård i Mejls til noget andet gods. Disse byttehandler var helt almindelige, og som regel skete de med henblik på at få samlede godser. Havde man jorderne spredt på flere lokaliteter, var de sværere at administrere. Podebusk var en rig mand. Han havde gods på Fyn, ved Ribe, i Vendsyssel, København, Odense og Kolding.
Møllen er adskilt fra møllesøen af Stilbjergvej, som løber på en dæmning. Møllesøen ligger nede i en dal, og måske har der ligget en ældre mølle i dalen. Faldet mellem møllen og møllesøen er fire meter.
Frisvad Møllebæk får rigeligt vand fra forskellige kilder.
Frisvad Mølle har været ejet af forskellige større gårde, men ejerforholdene er ikke helt klarlagt. I 1638 hørte den til Lunderupgård, som i 1600- og 1700-tallet havde skiftende ejere med flere hoved- og herregårde, blandt andet Endrupholm og Nørholm. Fra 1790 hørte Lunderupgård og dermed Frisvad Mølle under Nørholm.


Driften af møllen

Frisvad Mølle havde en stampemølle, en melmølle og en grynmølle.

Stampemøllen blev brugt til at stampe vadmel. Den bestod af tykke, lodret stående bjælker, kaldet stampere. De blev ført op og ned, og brugt til at valke tøj. Stampemøllen kunne også knuse andre hårde emner. Stampemøllerne kom frem i starten af 1700-tallet og fungerede til begyndelsen af 1900-tallet. En stampemølle nævnes ved Frisvad allerede i 1702.
Vadmelstøj, der stampes, krymper. Ved helstamp krymper tøjet til 1/2 størrelse. Det blev brugt til arbejdstøj og overtøj. Ved halvstamp krymper tøjet til 2/3 størrelse, og det blev brugt til herre- og dametøj. Kvartstamp krympede tøjet til 3/4 størrelse. Det brugte man til børnetøj og kvindeliv (bluser o.lign.).

Møllerivirksomheden dalede midt i 1700-tallet. Selv om Frisvad Mølle havde en god møllekværn, mistede møllen nogle af sine kunder, fordi Varde havde fået bevilling til at oprette en vejrmølle.
I 1938 var kun en af de to kværne i brug, og året efter blev mølleriet nedlagt.

I dag er her fiskeri ved møllen, som er i privat eje. Helt op i moderne tid har der dog været en lille skvatmølle, som producerede elektricitet til hegnene omkring møllens marker. Der hørte et stort landbrug til møllen.
Staldbygningerne eksisterer endnu og er i god stand. Den nuværende møllerbolig er opført i 1914 og erklæret af middel bevaringsværdi.