Frichsparken, Århus


Frichsparken 2. Fabriksplade på Frichs diesellokomotiv der kører på veteranbanen ved Mariager


Frichsparken 1. Diesellokomotiv bygget hos Frichs i 1932. Findes i dag ved veteranjernbanen i Mariager

Intro

Frichs fabrikker havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som Søren Frich i 1854 grundlagde i Århus...

Frichs fabrikker havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som Søren Frich i 1854 grundlagde i Århus. Virksomheden producerede en bred vifte af produkter, blandt andet kakkelovne, landbrugsredskaber og dampmaskiner, men senere også dieselmotorer og ikke mindst lokomotiver og jernbanevogne. I årene 1908–1912 flyttede virksomheden til Åbyhøj, hvor der opstod et omfattende fabrikskompleks med mere end 1000 beskæftigede. I 1979 blev Frichs erklæret konkurs, men fortsatte under andet ejerskab til 1980'erne. Byggeselskabet Olav de Linde overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Fabriksanlægget huser i dag en lang række moderne virksomheder. ''En dansk producent af lokomotiver'' Produktion af lokomotiver var en krævende opgave for en maskinfabrik. Markedet var udenlandsk domineret og svært at få adgang til. Frichs gik ind i produktionen i 1913 og leverede mange damplokomotiver til DSB. Først da firmaet fra 1926 sendte diesellokomotiver- og motorvogne på markedet, fik man adgang til de danske privatbaner. Siden kørte der mange Frichs-lokomotiver og motorvogne på danske skinner og desuden i lande som Siam, Frankrig, Sverige, Holland, Belgien, Spanien, Finland, Estland og New Zealand. Frichs satsede imidlertid taktisk forkert, da produktionen af MY-diesellokomotiver blev igangsat først i 1950’erne. De to MY-lokomotiver ”Marilyn Monroe” og ”Sophia Loren” med B&W-motorer, som Frichs leverede med forsinkelse i 1957, gav talrige problemer og blev hensat. Det var begyndelsen til enden for Frichs som togproducent.