Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Frellesvig
Intro
Frellesvig er nævnt første gang 1231 i formen Frælliswich. Forleddet er muligvis en form af mandsnavnet Frithlef. Efterleddet er navneordet wik, som betyder vig.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 134 ha store ejerlav var i 1682 tilsyneladende 97% opdyrket. Tallet er dog misvisende højt på grund af Blegholms indhug i ejerlavet i den mellemliggende periode. Formentlig har byen kompenseret ved øget opdyrkning i hvert fald er hartkornet uændret fra 1688 til 1844 (46 og 47 tdr. htk.). Byen havde i 1688 uregelmæssigt trevangsbrug. Af det oprindelige ejerlav er i kystskovbæltet udparcelleret Pæregård der var adelig sædegård i 2. halvdel af 1500-tallet og senere blev hovedgård under grevskabet Tranekær. Endvidere den middelalderlige hovedgård Blegholm der i 1412 pantsattes med et gods på 18 gårde (men ingen i Frellesvig). I 1547 erhvervedes den af kronen og kom som fæstegård under Tranekær len fra 1672 grevskabet. I 1717 indrettedes Blegholm til mejerigård under grevskabet, idet den samtidigt udvidedes med bøndergårde i Frellesvig. Syd for Grønslettegård vidner marknavne på Stelpeby om en nedlagt middelalderlandsby. Frellesvig blokudskiftedes i 1794, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Der nævnes i 1477 en væbner i Frellesvig, der i øvrigt synes domineret af krongods. Kronen havde allerede besiddelser i 1200-tallet og i 1510 lå i alt 6 gårde under Tranekær len, hertil kom 1 gård til sognekirken. I 1664 ejede kronen hele byen og med afhændelsen af Tranekær len i 1672 fulgte 9 gårde og 5 huse i Frellesvig. I 1766 havde grevskabet Tranekær 8 egaliserede gårde a 4 tdr. htk. (i alt altså 32 tdr. - de resterende 14 tdr. htk. må være inddraget under Blegholm) samt 14 huse. Endnu i 1903 lå byen samlet som fæstegods. Landsbyens udvikling Antallet af egentlige gårde var i 1600-tallet 9, hvortil i 1664 kom 2 småbol a 1½-2 tdr. I forbindelse med Blegholms ekspansion faldt gårdtallet med 1-2 og var herefter 7 i 1903. Antallet af huse var som følge af Blegholms nærhed allerede højt i 1700-tallet, og der skete kun en begrænset hus- og befolkningsekspansion i det 19. årh. Gårdene var i 1688 ret små. Byen egaliseredes inden 1766.

Areal
134 ha deraf opdyrket i 1682: 97%.

Driftssystem
Uregelmæssigt trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke