Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fraugde
Intro
Fraugde er nævnt første gang 1239 i formen Frauticæ. Forleddets oprindelse er usikker. Det kan enten være fraugh, der betyder meget omtalt, berømt. Eller det kan være fra, der sammen med efterleddet ’-with’, som betyder skov, skulle give hele navnet betydningen ’den fraskilte eller afsides beliggende skov’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 484 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 62% opdyrket. Omkring 1800 er ejerlavets indhold af eng-skov arealer da også beskedent. En del af forklaringen herpå ligger i, at hovedgården Fraugdegård har lagt beslag på disse ressourcer i ejerlavets sydlige del. Fraugdegård nævnes allerede fra 1397, og i 1544 synes den af størrelse at være omtrent 2-3 bøndergårde. Den fungerede imidlertid ikke som hovedgård i denne periode, men blev først oprettet som sådan i 1580. Antagelig i forbindelse hermed er ejerlavets sydlige del blevet skilt fra i et særligt ejerlav (enemærke), medens hovedgårdens videre ekspansion er forløbet mod syd over Birkum-Tving’s marker. Fraugde bys tilbageblevne arealer takseredes i 1688 til 112 tdr. htk. og i 1844 til 98 tdr. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 ret højt. Byen havde almindeligt trevangsbrug i 1688. Godsejere og selvejere Byens besiddelsesforhold var meget spredte i senmiddelalderen. Skt. Knuds Kloster i Odense ejede kirken og mere end en gård i byen. Skt. Hans Kloster ejede en gård, Odensebispen 2 gårde, og Dalum Kloster 2 gårde. Med Fraugdegård fulgte i 1544 yderligere 6 gårde i byen, og i 1664 var Fraugdegårds andel steget til 11 gårde, medens kronen stort set besad resten. Allerede i 1797 blev frasalget af Fraugdegårds bøndergods påbegyndt, og i 1802 bemærkes det om de 12 selvejere, at de udstykkede af deres gårde til bosteder og huslodder, så at sognet om kort tid vil blive ukendeligt. En enkelt gård blev således udstykket i 6 brug a 1-2 tdr. htk. Landsbyens udvikling Gårdtallet i 1511 synes relativt højt, men inkluderer givetvis Fraugdegård. Efter dennes oprettelse til hovedgård i 1580 svinder gårdtallet til 15/17, idet der i 1664-tallet er inkluderet to bol a 1,5 tdr. htk., der i 1688 takseredes som huse med jord. Fra 1774 til 1903 stiger gårdtallet i normalt omfang som følge af selvejergårdeudstykningen. I 1802 fandtes ikke færre end 24 huse. I øvrigt overstiger væksten i hustallet igennem det 19. århundrede det normale, ligesom det er tilfældet for befolkningsvæksten. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, og der synes aldrig at være foretaget egalisering i byen.

Areal
484 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning omkring landsbyen. Det øvrige er blokudskiftet.


Fraugde Kirke. Billede fra DIS Danmark


Luftfotografi, Fraugde Plovfabrik