Franciskanerklosteret i Ribe


Rekonstruktion af Franciskanerklosteret i Ribe, set fra øst. Rekonstruktionen er lavet på baggrund af udgravninger af klostrets bygninger.


Fund fra udgravninger på franciskanerkloseret. Fine, flamske kander fra 1200-tallet.


Fund fra franciskanerklosteret. En teglsten, der før brænding har fået indridset billedet af en sur munk.

Intro

I 1232 kom ”de små brødre” vandrende til Ribe, hvor de stiftede de første franciskanerkloster i Danmark. Klostret har været genstand for omfattende udgravninger, og vi ved derfor en hel del om hvordan det har set ud.

Klosteret

Klostret
Ribe franciskaner kloster blev stiftet i 1232 som det første franciskanerkloster i Danmark. Herfra bredte ordenen sig ud til en lang række danske byer. Det var en tiggermunkeorden, der levede af almisser og gaver. En god beliggenhed var af stor betydning for tiggermunkene, gerne ved en hovedfærdselåre, hvor mange mennesker kom forbi. Brødrene fik en grund i den vestlige del af Ribe, mellem to vejforløb; det ene førte mod Domkirken og havnen, det andet mod slottet Riberhus. Tæt ved lå også torvet ”Horstorv” hvor mange mennesker havde deres gang.

Franciskanerordenen er grundlagt af den hellige Frans af Assisi i 1223. Ordenens munke var iklædt en kutte af ufarvet uld, og kaldtes derfor også gråbrødre. Om livet bar de et reb med tre knuder, der symboliserede de tre klosterløfter de havde aflagt: kyskhed, lydighed og fattigdom.

Klostret har været genstand for omfattende udgravninger, og vi ved derfor en hel del om hvordan det har set ud. På den nordlige del af grunden blev kirken bygget, den blev indviet i 1280 til skt. Laurentius. Muligvis har gråbrødrene i de foregående 48 år haft en anden kirke, men den kendes ikke arkæologisk. I løbet af middelalderen byggede de et stort klosterkompleks. Det bestod af to lukkede klostergårde med kirken længst mod nord. En meget lang fløj bygget i en omgang dannede østfløj i begge gårde. Den sydligste fløj i den sydlige klostergård var en bygning af høj standard, muligvis klostrets gæstehus. Dens opførelse er dateret til omkring 1310.

Det er imponerende, at klostret tilsyneladende allerede på dette tidlige tidspunkt havde udbygget komplekset med to klostergårde. Klostret var mod vest og syd omgivet af en mur. Kirken, de fleste bygninger samt klostermuren var bygget på fundamenter af komprimeret, fint sand. Løsningen blev sandsynligvis valgt, da der ikke er tilgængelige sten af betydning til rådighed i området.
Fra udgravningerne af klostret stammer et spændende genstandsmateriale, der blandt omfatter eksempler på klostrets fine bordtøj.

Der er udgravet mange begravelser blandt andet omkring kirken og korsgangen, og de viser hvor populært et sted klostret var som sidste hvilested for de folk, som havde råd til at betale sig fra det. I gravene er fundet rosenkranse, pilgrimsmærker og seglstamper, nogle af de få ting som folk kunne få med sig i graven i middelalderen.

Litteratur
Lis Andersen: Ribe Gråbrødrekloster – det sidste kapitel. I: Mark og montre 2003, s. 23-40.
Carsten Selch Jensen: Klostrene – mellem Ribe og Rom. I: Ribe bys historie bd. 1, 710-1520. 2010, s. 179-189