Frørup Kirke


Frørup Kirke. Billede fra DIS Danmark


Romansk gravsten, indmuret i kirkebygningens murværk. Den latinske indskrift fortæller, at afdøde var faber/smed og viser et udvalg af en smeds værktøj og produkter: tang, hammer, hestesko og beslag.

Intro

Kirken ligger midt i landsbyen umiddelbart nord for vejen, der fra Ørbæk løber mod øst i retning af landevejen mellem Nyborg og Svendborg. Terrænet skråner jævnt fra nord ned mod Kongshøj Å.

Bygningen

Bygningen er kraftigt ændret i middelalderens løb, og af den ældst kendte kirke, der tilhører den romanske stilperiode, er blot et stykke af skibets sydmur bevaret. Denne kirke er en af i alt seks fynske landsbykirker, der har været opført af frådsten – også kaldet kildekalk. Samme byggemateriale er anvendt i forgængeren for den nuværende Sct. Knuds Domkirke i Odense. Frådsten dannes ved udfældning af kalkholdigt vand omkring kildevæld og har et karakteristisk udseende, der nærmest ligner forstenet skum – fråde. Det bevarede murstykke prydes af rundbuede blændingsfriser af samme type, som kendes fra de øvrige af gruppens kirker; nærmest beslægtet er udsmykningen med blændinger på kirkerne i Sønder Nærå og Kærum. Valget af byggemateriale viser, at kirken hører til blandt landsdelens ældste, sandsynligvis fra første halvdel af 1100-tallet.

En kompliceret historie
Kirkens middelalderlige ombygningshistorie er usædvanlig kompliceret og med hypige ændringer af det planlagte undervejs. Ældst er sandsynligvis en ombygning af koret, hvorved det oprindelige romanske kor blev erstattet af et "langhuskor", dvs. en korbygning af samme bredde og højde som skibet. En samtidig planlagt indbygning af hvælvinger i det nye kor og formentlig tillige i det oprindelige skib blev ikke gennemført. Årsagen til ombygningen var uden tvivl et behov for mere plads i kirken, jævnfør nedenfor, men dette blev åbenbart ikke i tilstrækkelig grad opfyldt ved den udførte ændring. I stedet gennemførtes endnu en udvidelse af kirken, denne gang i bredden, idet hele kirkens nordside – både af det nyopførte kor og det ældre skib – blev nedrevet og erstattet af en ny nordmur et stykke udenfor den gamle. Atter planlagde man at indbygge hvælv i kirken, men heller ikke denne gang lykkedes det at gennemføre projektet. I stedet må kirkerummet en årrække have stået med et fladt loft af træ. I den seneste del af middelalderen tilføjedes i vest et stort tårn, der, som hen ved halvdelen af de fynske landsbykirker, har "forkert" vendte gavle, dvs. at gavltrekanterne vender mod nord og syd i stedet for mod øst og vest. Ud for syddøren opførtes et våbenhus, der nu ikke længere tjener sit oprindelige formål, idet adgangen til kirken i dag sker gennem tårnet. Samtidig med opførelsen af disse tilbygninger lykkedes det endelig at forsyne kirken med hvælvinger, fire i langhuset og en enkelt i tårnet. Alle de nævnte om- og tilbygninger tilhører den gotiske stilperiode og er sandsynligvis udført i løbet af middelalderens sidste hundrede år – sidste halvdel af 1400- og første halvdel af 1500-tallet.

Vækstens kilde
Årsagen til den usædvanlige forøgelse af kirkens størrelse skal sandsynligvis findes ved den ca. 750 meter sydvest herfor liggende "Regissekilde". Valfarten hertil i middelalderen må også være kommet sognekirken til gode, og endnu så sent som i slutningen af 1800-tallet afholdtes årlige "Regissemarkeder" på stedet.


Indenfor

Kirken har bevaret sin store senmiddelalderlige altertavle, der må være udført omkring 1480. Tavlen er en såkaldt fløjaltertavle, dvs. med et fast midterskab og til siderne løse fløje, der kan klappes ind foran midterskabet. Tavlens stilling ændredes efter årets gang, således var den som hovedregel helt tillukket i fastetiden. I midten ses en skulpturfremstilling af Kristus på korset, mens sidefløjene rummer figurer af de tolv apostle. På fløjenes bagsider er bevaret malerier, der forestiller Kristi lidelseshistorie.

Ved kirken er desuden bevaret flere romanske gravsten, der nu er indmuret spredt i murværket. Mest bemærkelsesværdig er den ,der ses i korets sydmur lige over sylden. Af den latinske indskrift på stenen fremgår, at afdøde var "Faber", dvs. smed, og tilllige viser den et udvalg af en smeds værktøj og produkter – en tang, en hammer, en hestesko samt et beslag, muligvis et hængsel.