Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Frørup
Intro
Frørup er nævnt første gang omkring 1231 i formen Frøthorp. Tolkningen af forleddet er tvivlsom, men det kan være kortformen Frøi til personnavne på Frø-, oldnordisk Frey. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Frørup er en af landets største landsbyer. Af det 1309 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 63% opdyrket, og byen berømmedes da for at være den bedste kornegn i landet. Byen havde trevangsbrug i et delvist integreret fællesskab med udflytterbyen Tarup. Skovene synes tilligt forsvundne, og i 1664 takseredes byens skov kun for 18 svins olden. Byen takseredes i 1684 for 281 tdr.htk. og i 1844 tilsvarende til 287 tdr. htk. I det oprindelige ejerlav har den middelalderlige hovedgård Sludegård gjort et mindre indhug. Byen nedbrændte i 1612 og i 1690 noteres det, at de tætliggende gårde havde været udsat for brand 4 gange i de senere år. Det regulerede fortebypræg i byens nordlige del kan måske være opstået i forbindelse hermed. Et Regisses Kapel sydvest for byen blev nedbrændt i 1500-tallet. Byen stjerneudskiftedes i 1789, og siden er 34 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Allerede i 1231 var kronen dominerende besidder i byen med jord til 9 mark guld (svarende til o. 20 gårde). I 1537 lå der under Nyborg len 21 gårde, hvoraf 10 var selvejergårde og 1 hus. Hertil kom 1 stiftsgård 4 kirkegårde og 1 præstegård. De resterende ca. 15 gårde har været i adelsbesiddelse. Under nabohovedgården Tange hørte i 1376 5 gårde, hvoraf de 2 var øde. Omkring 1400 havde Ilved Andersen pantsat 36 tdr. htk. gods i byen, ved et skifte i Bjørn-familien i 1449 fordeltes 3 gårde i Frørup, medens Glorup i 1497 havde en enkelt gård. Holckenhavn gods havde i 1588 samlet 6 gårde og 3 huse i byen. Endnu i 1664 var kronen dominerende besidder, skønt man i 1662 havde udlagt 12 gårde og 3 huse til Glorup for en gældsfordring. Holckenhavn havde da 5 gårde, medens Ørbæklunde havde 4 gårde. Med de senere krongodsudlæg oprettedes hovedgården Juelsberg, der i 1775 var dominerende besidder med 14 gårde og 8 huse, medens Glorup fortsat havde 12 gårde og Holckenhavn 7 gårde, der var egaliserede på 8-7-1-13/14 tdr. htk. Under andre hovedgårde hørte da 5 gårde, hvortil kom præstegården. Gårdtallet har således om minimum været 39 omkring 1770 og ikke 36, som det angives i 1774. Overgangen til selveje skete etapevis og var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1500-tallet til 1700-tallet omkring 41 (i 1664 er tre småbol på 2 tdr. htk. regnet for gårde, de rubriceredes senere som huse med jord). I forbindelse med overgangen til selveje steg gårdtallet i normalt omfang, ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. har normalt omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes kun at have gennemlevet mindre lodsejervise egaliseringer. I 1690 hedder det, at der mange steder i byen sidder 2 fæstere på hver gård. Byens gamle stævne er omdannet til et lille anlæg.

Areal
1 .309 ha + 2.373 tdr.l. hvoraf 63% var opdyrket i 1682.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Frørup Kirke. Billede fra DIS Danmark