Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Frøbjerg
Intro
Frøbjerg er nævnt første gang 1383 i formen Frøbyærgh. Forleddet er en form af gudenavnet Frø - Freyja. Efterleddet er ’-bjerg’, der var det almindelig ord for en naturlig forhøjning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 766 ha store ejerlav var i 1688 34% opdyrket, hvilket er en for skovbygden normal lav opdyrkningsgrad. Ejerlavet havde da et relativt ekstensivt tovangsbrug og takseredes i 1684 (inkl. Hyldekærby) kun til 66 tdr. htk. mod 110 tdr. i 1844. I 1664 takseredes ejerlavets skov til 100 svins olden, medens de to udparcellerede enestegårde Top og Brændholt tilsammen havde skov til 110 svins olden. Mod vest er enestegårdene Topgård og Brændholtgård udparcelleret. Mod syd ligger enestegården Hyldekærgård, der forblev en integreret del af ejerlavet. En række af de sydlige gårde optræder i 1664 og 1688 som en selvstændig bydel Hyldekærby. Bebyggelsen opfattes i Trap som en nedlagt landsby, men flere af Hyldekærbys gårde i 1688 optræder i 1664 matriklen under Frøbjerg, og der er formentlig blot tale om en bydel. Frøbjerg blokudskiftedes i 1797, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Allerede i 1383 lå Frøbjerg måske i sin helhed til adelsfamilien Ulfeldt. Godset bestod da af 11 gårde og 4 gårdsæder (dvs. smågårde). Omkring 1400 skriver Bernike Ditlev Skinkel sig til Frøbjerg. I 1472 optræder det samme gods som 13 gårde. I 1506 beslaglagdes godset i krigsskadeerstatning til Kong Hans, der omtales nu en hovedgård i byen. (En del af) godset skødes videre til Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Iversnæs, og på det store Iversnæs (Wedellsborg) skifte i 1520 optræder 4 gårde i Frøbjerg. Omkring 1590 noterede biskop Jacob Madsen, at der ingen adel var på Frøbjerggård. Det beslaglagte gods var i 1540 blevet tilbagegivet til de svenske arvinger af slægterne Bjelke og Baner. I 1664 købtes dette gods af den danske rigsadmiral Henrik Bjelke. I 1664 besad denne 11 gårde i Frøbjerg samt enestegårdene Top og Brændholt. I 1722 købte Frederik IV 12 gårde i Frøbjerg og lagde den under ryttergodset. I auktionskataloget over ryttergodset fra 1764 optræder 12 gårde og 4 huse i Frøbjerg, 2 gårde og 1 hus i Hyldekær samt enestegårdene Top og Brændholt. En del af dette gods overgik til Erholm, der i 1773 ejede 6 gårde (inkl. Brændholt). Overgangen til selveje forløb tidligt og var afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde (inkl. Hyldekær) synes i 1600-1700 tallet at have været 16-17. I 1664 optræder ikke mindre end 9 smågårde à 2-3 tdr. htk. i Frøbjerg. Flere af disse er formentlig i 1684 blevet regnet for huse med jord. I løbet af det 19. årh. stiger gård- og hustal i usædvanligt omfang, hvilket måske skal ses i forbindelse med ejerlavets ringe udnyttelsesgrad i 1600-1700 tallet. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, og byen havde et egaliseret præg, omend der næppe er tale om nogen egentlig regulering.

Areal
766 ha heraf opdyrket 1688: 34%. Incl. Hyldekær.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Havrehøst i Frøbjerg


Frøbjerg Bavnehøj


Postkort. Frøbjerg. Tilhører Erling Lykke.