Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Forum i Bryndum sogn
Intro
Forum, Bryndum sogn i Esbjerg kommune. Tidligere kaldet Fordum, Fourdum, Forthumby eller Forthum. Forum er efter navnet (endelse um) at dømme af meget gammel oprindelse. "Forth" betyder vadested, landsbyen lå netop ved et vadested over åen i gamle dage.

Landsbyen
Den gamle landsby, der i 1600-tallet havde 2 helgårde, 2 halvgårde, 2 bol og 4 gadehuse, lå samlet omkring den nordlige del af nuværende Forumvej og den sydlige del af nuværende Nr. Forumvej med en dam som centrum (resterne - en branddam - eksisterer stadig).
Hele den sydlige del af ejerlavet Forum var tidligere hede.
Hovedparten af husene og gårdene i Forum tilhørte Kronen. Ribe Hospital og Visselbjerggård
i Alslev sogn havde dog også ejendomme. Kronens gårde i Forum blev 1680 udlagt til ryttergods. Ved Kronens frasalg af sit gods i området 1716 - 19 blev ejendommene opkøbt af forskellige. Forums gårde blev frikøbt fra 1770'erne til 1820.

I sidste del af 1700-tallet var der 8 gårde og 7 - 8 husmandsbrug i Forum. Fra flere af gårdene blev udstykkede nye ejendomme i løbet af 1800-tallet, især i forbindelse med hedeopdyrkning i det sydlige Forum. Også i 1900-tallet opstod nye ejendomme, heraf nogle statshusmandsbrug. Desuden blev bygget huse i 1900-tallet, især som aftægtshuse for tidligere gårdejere.

Forum Smedje blev grundlagt 1910 - 12. Nedlagt 1961. 2001 åbnede en ny smedeforretning i Forum under navnet ogquot;Forum Smede og VVSogquot;. Forum Forsamlingshus blev oprettet 1913 og blev nedlagt 1965. Forum Brugsforening (med foderstofforening frem til 1965) blev oprettet 1927 (først købmandsforretning 1926). Nedlagt 1981. Fungerede derefter frem til 1982 som købmandsforretning.

Esbjerg kommunes vandværk ogquot;Astrup Vandværkogquot; ligger i Forum.

Forum skole.

Forum fik sin første skolebygning i 1829, som lå ved nuværende Astrupvej i nærheden af skellet til Astrup. Denne første skole havde ikke nogen lærerlejlighed og blev betjent af vinterlærere.
Den næste skole blev opført 1898 og blev bygget overfor det oprindelige skolehus. Denne skole havde lærerlejlighed og en fastansat lærer.

Ny skole (nuværende nedlagte skole) blev opført 1951. Denne skole fungerede frem til 1969 - fra 1960 foregik der kun undervisning for 1. - 5. klasse. Forum skole blev nedlagt 1969.

Bygningerne fungerer i dag som Forum Fritidscenter, og den meget aktive forening ogquot;Forum Beboerforeningogquot; har til huse her.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

ogquot;Forum-området 1664 - 1993ogquot; Henning Jørgensen, 1993


Areal
650 hektar

Driftssystem
Græsmarksbrug

Udskiftningsår


Udskiftningstype
Stjerneudskiftning

Litteratur

Forum Forsamlingshus før 1930. Fotograf ukendt.


Forum gamle skole. Fotograf ukendt.