Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Fortidsminde i NyskovIntroSkovrider Bøgvads gravsted kan ses i Nyskov ved godset Turebyholm.
I nærheden står 3 gamle vildtbanesten fra 1782.
Skovrider Christian BøgvadI 1768 ansatte grev Moltke på Bregentved Gods Christian Bøgvad som skovrider i Tureby sogn. Han flyttede ind i skovriderboligen Rødehus, som var opført i 1761.
Bøgvad fik stor betydning for skovområdet, idet bl.a. fredningen skete i hans tid. Han bestred på bedste måde stillingen i 53 år.
Skovene i Tureby sogn blev Bøgvads liv og han søgte derfor allerede nogle år før sin død om tilladelse til at blive begravet i Nyskov. Christian Bøgvad døde 11.6.1821, 85 år gammel og blev begravet den 18.6.1821 i skoven.
Tidligere var gravstedet indhegnet og 3 gamle vildbanesten stod på stedet. I dag ses kun en nyere gravsten. Vildtbanestenene er placeret i nærheden.
VildtbaneEn vildtbane er et stort samlet jagtområde. Begrebet vildtbane går tilbage til 1200 årene, men især Frederik 2. samlede store områder i Jylland, som var rigt på vildt.
De mest kendte områder var forbeholdt kongen. Han afholdt jagter med hovbønderne som klappere. Bønderne måtte finde sig i, at vildtet græssede på markerne. Vildtbaner var ofte indhegnet af vildtbanesten eller træpæle og angav herved, hvor kongen eller godserne havde deres jagt områder.
Vildtbanesten var ofte med inskriptioner, årstal og kongemonogram. I 1700 årene var grev A.G. Moltke på Bregentved meget interesseret i jagt. Han indførte i 1761 fasanen. Særligt ved kongebeøg skulle der være meget at jagte. Nyskov ved Turebyholm, som hører under grevskabet Bregentved, har antagelig haft en vildtbane.
Et levn fra den tid er de tre bevarede vildtbanesten i Nyskov. I dag er stenene anbragt synligt ved en skovvej i den sydvestlige del af skoven.
SkrøneTidligere stod de tre vildtbanesten på Bøgvads gravsted. På stenene stod der B.W. 1782.
Folk mente, at B.W. betød Bøgvad og sagde så, at der var tre sten, fordi der lå Bøgvad med sin hvide hest og sin hund.
De ældre fortæller, at om natten kunne man høre skovrideren komme ridende på sin hvide hest.
Kilde: Dalby og Tureby sognes historie af Arne Majvang.
Fortidsmindet
Nyere gravsten over skovrider Bøgvad. Foto: Birgit Nielsen, 2007.

Vildtbanesten i Nyskov. Foto: Birgit Nielsen, 2007.

Vildtbanesten i Nyskov. Foto: Birgit Nielsen, 2007.