Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Forlis, Venezia
Intro
Venezia strandet og forlist 9. september 1905 kl. 15.00 ved Grådyb.

Redningsaktionens forløb
Under Indsejling til Graadyb styrede V. med fuld Fart N. om Klokketønden "Graadyb" og grundstødte kort efter, omtr. Kl. 2 EM., paa Tørre Bjælke, blev læk og fyldtes hurtigt med Vand. Det forsøgtes straks at sætte Styrbords Baad (Redningsbaaden) ud, men det opgaves, da den viste sig at være i Stykker. I Stedet for blev Bagbords Baad sat ud og halet om i Læ ved Styrbords Side, hvor den henlaa en Times tid inden Besætningen (13 Md. Samt 1 Passager, Kapt.'s Hustru) forlod V. Da imidlertid ved denne Tid Motor-Lodskutteren "Esbjerg" nærmede sig, blev Baadens Fortøjning kappet for at den med Strømmen kunde drive hen imod Kutteren, og da Baaden var kommet nær nok, tilkastedes den fra Lodskutteren en Ende, der ogsaa blev grebet, men i det samme fyldtes Baaden af en svær Sø og kæntrede, hvorved alle om Bord værende faldt i Vandet. Kun 5 Md. Lykkedes det at klynge sig til Baaden, der flød med Bunden i Vejret, medens de øvrige forsvandt; men inden det efter flere forgæves Forsøg med stort Besvær og under øjensynlig Fare lykkedes Lodskutteren - hvis Motor straks var gaaet i Staa af sig selv - ved Hjælp af Sejlene alene i det voldsomme Braad at manøvrere hen til Ulykkesstedet, var yderligere 3 Md. Forsvundne, og det lykkedes kun at bjærge de tilbageværende 2 Md. V. blev Vrag.

S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977, skriver: "Om eftermiddagen kl. 15.00 modtog jeg igennem redningstelefon bud fra Hans F. Hansen, som er ved fyret på Skallingen, at en damper sad fast på Bjælken ved Grådyb.555

Redningsmandskabet og 6 par transportheste afgik mod redningsstationen Svenske Knolde.
”Vi begav os fra stationen ca. Klokken 18.00 og var ved Grådyb ved fyret klokken 19.30, hvor vi fik underretning om, at besætningen formodentlig var bjærget af lodskutteren eller ”Nordsøen”, som var gået til Esbjerg, før vi ankom. Vi besluttede at forespørge om underretning igennem telefonen til Blåvandshuk fyr, hvor vi fik den sørgelige meddelelse, at 12 mennesker var druknet, og 2 var reddet. Formedelst højvande kunne vi ikke komme tilbage, og vi blev enige om at afvente til ca. klokken 03.00, hvorefter vi vendte tilbage til stationen.”

På grund af strandingens ulykkelige udgang berettes hermed fra ”Ribe Amtstidende” den 11. september:

Skibets og besætningens skæbne:
Skibet var under indsejling til Esbjerg og havde hejst flag efter lods, men uden at afvente denne, fulgte man i kølvandet på en anden damper. I regntykningen mistede man orienteringen, og klokken 14.00 grundstødte skibet i det hårde vejr. Skibet truede med at sammenbrydes, og man ilede til de 3 både, hvoraf 2 straks ødelagdes af søerne. For at tilkalde hjælp lod man dampfløjten lyde. Klokken 16.00 forlod kaptajnen, dennes hustru og besætningen 12 mand damperen i den sidste redningsbåd. Man lod nu båden drive for søerne, og efter nogen tid kom lodskutteren til stedet, og en line blev kastet ud fra denne. I det samme kom en mægtig brådsø, og båden kæntrede. Kaptajnen, hans hustru samt 2 mere druknede straks. Resten drev omkring mellem vragrester, og 5 mand klamrede sig til båden. De mange styrtsøer gjorde bjærgningen vanskellig.
Lodsbåden forsøgte at nå de nødstedte, men først fjerde gang kom man dem så tæt, men der var nu kun 2 tilbage. Fra lodsbåden sattes en båd i vandet, og med denne lykkedes det at redde maskinmesteren og en letmatros. De var meget forkomne efter at have ligget i vandet i ca. 2 timer.

Vejr: SSV.lig. Storm, Byger, Høj brydende Sø

Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position kendes ikke.

Kilder: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977 og Dansk Søulykkestatistik, 1905


Skibets data
Venezia var en norsk damper med hjemsted i Bergen i Norge. Skibets fører var kaptajn. Skibet havde 13 besætningsmedlemmer samt 1 passager, kaptajnens kone. Skibet var ladet med kul. Det var undervejs fra Sunderland i England til Esbjerg.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1905


Omkomne
Af de 13 bestningsmedlemmer omkom 11 samt kaptajnens kone.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1905


Links
Link til:

Søulykker i Esbjerg-området

Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.

Dansk Søulykke-Statistik

Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.


Litteratur