Forballum
Gården i Forballum. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Forballum ligger som en velbevaret værftsbebyggelse i Ballummarsken. Engang var Kresten Kold huslærer her.
Forballum er en velbevaret værftsbebyggelse på en kunstigt udvidet naturlig geestknold i det flade marsklandskab. Geestknolden hæver sig naturligt kum op i 5 m. Bebyggelsen holder sig til det centrale, højstbeliggende område. Mod nord er den udvidet med et eller muligvis to værfter, der er opbygget i tæt forbindelse med de naturlige aflejringer på stedet. Geestøen er smukt afgrænset i forhold til den omgivende marsk. Stedet har stor fortælle- og oplevelsesværdi. Tre værfter danner landsbyen, 8 huse og gårde, helt omgivet af marsk. Den ene gård tilhørte først i 1800-tallet til Hans Ochsen, svigerfar til Knud Laustsen Knudsen, der siden erhvervede Trøjborg. Han havde Kresten Kold som huslærer. Forballum nævnes første gang 1291, udskiftedes 1765 og 1768. Her blev oprettet andelsmejeri 1886.
Litteratur
Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning.
Vadehavet Kulturarvsatlas 2007, Kulturarvsstyrelsen, s. 92-93.
Trap Danmark, 5. udg., Tønder Amt.
Et værft er en kunstig bakke i marsklandet, ofte lavet af marskens fede jord. På dansk findes også former varft eller verft
Mange marskområder var i gamle dage ikke sikret med diger. Derfor samles bebyggelser i disse områder på høje værfter. Værfter er dermed de eneste forhøjninger, som rager op over vandet, når landet ved stormflod oversvømmes.
I Danmark findes omkring 60 værfter med enkelte gårde på. I tilfælde af Rudbøl og Ubjerg er alle husene samlet på et stort værft. Danske værfter findes næsten udelukkende i det sydvestlige Jylland i Tønder- og Ballummarsken. Længere nordpå var marsklandet smallere, så folk kunne udnytte marsken, mens de selv boede på den højer liggende gest.
Værfter findes også i den nederlandske og nordtyske marsk.
Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst.
Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder.
Geestranden er grænsen mellem marsk og geest. Her ligger gårde og landsbyer som en perlerække ned mod marskens rigdomme.
Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd.
Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.
Se mere om værfter ved at læse på Arkæologi Haderslevs hjemmeside: videnscenter/ Vadehavsundersøgelser.