Foldingbro ved Kongeåen
Kongeåkroen. Kongeåkroen. Den nuværende hovedbygning er fra 1906, men kroen som forretning er langt ældre.
Intro
Foldingbro har fået betydning i Danmarkshistorien, fordi den fører over Kongeåen. Åen markerede Kongeriget Danmarks grænse mod syd fra middelalderen og frem til 1920, hvor Sønderjylland blev en del af riget. Broen var i århundreder en af Danmarks vigtigste grænseovergange...
Foldingbro har fået betydning i Danmarkshistorien, fordi den fører over Kongeåen. Åen markerede Kongeriget Danmarks grænse mod syd fra middelalderen og frem til 1920, hvor Sønderjylland blev en del af riget. Broen var i århundreder en af Danmarks vigtigste grænseovergange. En gren af Hærvejen krydsede grænsen ved Foldingbro. Danskerne drev store flokke af kastrerede og opfedede tyre sydpå ad denne vej. Studene blev solgt på markeder i Tyskland og Holland. De var en af rigets vigtigste eksportvarer. Fra 1570 fungerede Foldingbro som toldkontrol.
''Toldere ude af kontrol''
I 1570 ansatte kongen en bromand til at tælle de dyr, der passerede ved Foldingbro. Bromanden skulle lave en passerseddel. Selve tolden skulle studehandlerne betale i Ribe. Sådan fungerede toldkontrollen i over to århundreder. Men bromændene ved Folding Bro var også ejere af Foldingbros kro, som studehandlerne benyttede som rastested. Bromændene skulle altså kontrollere de samme mennesker, som de levede af at sælge mad, drikke og sengeplads til. En svær dobbeltrolle. I 1766 viste en undersøgelse, at over halvdelen af den jyske studeeksport undgik toldvæsenet.
Det hjalp ikke at oprette en egentlig toldstation i Foldingbro i 1790. Flere af tolderne viste sig at være korrupte. Først efter krigen 1864 blev toldkontrollen effektiv. Toldstedet ved Foldingbro blev nedlagt i 1920, da toldgrænsen rykkede sydpå.