Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Foldgård
Intro
Foldgårdsvej 29. Matr 6a Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev grundlagt omkring 1791 ved udparcelleringen af Ølufgårds jord. ”Faaldager” marken blev da udskilt som en selvstændig parcel med 1 tdr. 7 skp hartkorn.

Gården
På denne parcel lod en bonde bygninger opføre o. 1796. Foldgård blev dog ikke frasolgt Ølufgård
med det samme, men var fæstegård i nogle år. Da Christen Fabricius solgte Ølufgård 1800 beholdt han Foldgård. Efter hans død tilfaldt gården enken Catharina Velleja. Hun solgte den 1808 som fri gård.1844 vurderingen var på 1 tdr 7 skp 1 fdk 1 ¼ alb hartkorn.

Den første fæster og grundlægger af gården var Jens Rasksen og hustru Mette Poulsdatter. Jens Rasksen var en søn af Rask Hansen fra matr 1a
i Hygum, og Mette Poulsdatter en datter af Poul Nielsen fra Hygumgård
. De var blevet gift i 1788 og havde siden giftermålet boet i Bryndum, men bosatte sig altså ca. 1796 på Foldgård. Ca. 1804 – 05 flyttede de til Rousthøje.

Fra ca. 1804 var Foldgård formodentlig beboet af ejeren, enken fra Ølufgård Catharina Velleja Hygom. Hun havde ingen børn, men havde sandsynligvis brordatteren Ulrika Antonette Hygom i pleje hos sig på gården. Antonette Hygom blev gravid med deres karl Søren Sørensen Kieldsen, og de blev derfor gift 1806. De boede på Foldgård frem til ca. 1808, hvorefter de flyttede fra sognet (endte i Ringkøbing).

I 1808 blev Foldgård overtaget af Niels Nielsen Charstensen, gift med Anne Hansdatter. De var fra Tjæreborg sogn. Niels Nielsen døde dog allerede 1812, hvorefter enken samme år blev gift med Peder Sørensen fra Gjesing. Anne Hansdatter døde selv 1826. Peder Sørensen drev ejendommen videre til 1834 og flyttede da til et nybygget hus på Foldgårdsholm
. Til dette hus blev 1837 udstykket 1 skp 2 fdk 2½ alb hartkorn fra Foldgård.

I 1834 blev Foldgård overtaget af Michael Møller Sørensen og hustru Maren Madsdatter fra Guldager Kro. Michael Møller Sørensen var født i Tobøl, Guldager sogn, og Maren Madsdatter i Bryndum (hun havde aner i Hygum). Efter sigende var der kun opdyrket en halv snes tdr. l., da de overtog Foldgård. Maren Madsdatter døde 1859.

Året før sin død i 1859 overdrog M. M. Sørensen gården til sønnen Søren Michaelsen. Han var gift med Mette Nielsen fra Holsted sogn. Deres søn Michael Møller Michaelsen overtog gården i 1892. Han blev 1897 gift med Karen Isidora Thomsen fra Raunsbjerg i Guldager sogn. Det var dem, der opdyrkede hovedparten af Foldgårds jord. Møller Michaelsen døde allerede 1915, hvorefter enken Isidora drev gården videre med sønnen Søren Michaelsen som gårdbestyrer.

Søren Michaelsen overtog Foldgård efter moderen i 1924, hvorefter hun flyttede til ejendommen matr. 3a i Vestervad – fra Foldgård beholdt hun noget eng, som hendes mand havde købt fra Ølufgård. Overtagelsesåret blev Søren Michaelsen gift med Anne Nedergaard Hvelplund fra Ølgod egnen. Hun havde forinden været lærerinde på V. Nebel skole
. Søren Michaelsen var en meget aktiv mand indenfor sognet og var også sparekassedirektør en tid.

I 1962 flyttede Anne og Søren Michaelsen til V. Nebel. Gården blev da overtaget af sønnen Svend Møller Michaelsen. Han var 1956 blevet gift med Ingrid Marie Rasksen fra Gjesing, og de havde siden giftermålet haft en ejendom i Forumlund
. Ingrid Michaelsen var i øvrigt en efterkommer af Jens Rasksen, som var den første beboer på Foldgård. De drev gården til 1985 og flyttede da til Lifstrup
.

Herefter blev gården overtaget af sønnen, nuværende ejer Flemming Urup Michaelsen. Han blev gift med Helle Søndergaard i 1986.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991



Foldgård 1967. Fotograf ukendt.