Fodsporet Næstved- Slagelsebanen


Overbetjent Christian Nielsen som var opsynsmand, da banestrækningen mellem Næstved og Slagelse blev opført. Christian Nielsen holdt primært øje med, at banearbejderne passede deres job.


Banebørster under arbejdet ved anlæggelsen af jernbanen ved Næstved. Disse banebørster arbejdede ikke ved Slagelse- Næstvedbanen men snarere ved banen mellem Næstved og Ringsted.


Arbejde i forbindelse med anlæggelsen af Næstved- Slagelsebanen. Svellerne på arbejdsvognene er fra Førslev Kohave.


Entreprenørlokomotiv ved udgravningen til banen ved Ringstedvej nord for Næstved Station

Intro

I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen. I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning

Banebørster og opsyn


Anlæggelsen af banen mellem Slagelse og Næstved var afhængig af banebørsternes arbejdskraft. Til tider gav banebørsterne udtryk for, at de var underbetalte. Derfor strejkede 200 banebørster blandt andet i maj 1890 med ønsket om at hæve daglønnen fra 2,50 kroner til 2,75 kroner.
I 1890 blev der ansat en mand til at holde opsyn med, at banebørsterne passede deres arbejde. Det var sergent og politimand Christian Bagger Nielsen, der fik tjansen som opsynsmand på banestrækningen nærmest Næstved.

Af Christian Bagger Jensens dagbøger får man et indtryk af hverdagen som opsynsmand i perioden 1890- 1892. Der blev altid holdt opsyn med, om arbejdet blev udført under rolige og ordentlige forhold, hvilket opsynsmand Jensen hyppigt noterede. Han noterede også, når der skete ulykker under arbejdet, som det var tilfældet med arbejderen, der brækkede sit ben, og manden der fik sin tommelfinger slemt i klemme i en tipvogn.

Opsynsmand Jensen noterede også, når der blev begået ulovligheder, som det eksempelvis var tilfældet med ulovligt salg af brændevin, bitter og bayersk øl til banearbejderne. Det var nogle af byens handelsdrivende, der søgte at skabe profit ved at sælge de våde varer til de tørstige banebørster, og ifølge opsynsmand Jensens noteringer lavede nogle af de handelsdrivende de samme forseelser igen og igen.

Nogle gange var det banebørsterne, som blev anklaget for ikke at betale kost og logi, der hvor de boede under arbejdet med at opbygge banestrækningen mellem Slagelse og Næstved. På arbejdspladserne langs banestrækningen forekom det nogle gange, at værktøj og tøj blev stjålet fra arbejderne. Det var en sag for opsynsmanden, ligesom det var opsynsmanden, der uddelte arbejdskort til nyankomne arbejdere.


Fodsporet


I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning. "Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.

Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.

Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.


Banens aftryk i landskabet


På banestrækningen mellem Næstved og Slagelse var der placeret 28 vogterhuse, 14 viadukter og broer, 123 overkørselssteder og 31 stenkister.

Mellem 1958 og 1961 fik de bevogtede overkørsler automatisk blinklys og bomanlæg. Det betød, at ledvogterpersonalet i vid udstrækning blev sparet væk.


Banen bygges


I 1889 gik arbejdet med banen i gang. Placeringen af stationerne blev udpeget og arbejdet blev udbudt i entrepriser.

Anlæggelsen af banestrækningen krævede teknik og rå muskelmasse. Godt 700 mand sørgede over en treårig periode for, at banestrækningen mellem Næstved og Slagelse blev en realitet. Til det omfattende gravearbejde fik banebørsterne hjælp af en engelsk dampgravemaskine, der var noget af et særsyn i Danmark på det tidspunkt. I Næstved måtte der laves dæmningsarbejde, der hvor den nye bane mødte Suså.

Efter anlægsloven skulle banen have været åbnet i oktober 1891. Men sådan kom det ikke til at gå. Koldt vintervejr og manglende arbejdskraft havde bevirket, at man ikke kunne overholde den planlagte deadline og i stedet måtte vente med at indvie banen i maj 1892.