Fodsporet Kolonihaverne i Ladby
Haveforeningen Teglvænget
Haveforeningen Tegvænget
Intro
Kolonihaverne i Ladby ligger på Teglvænget 1-30 og omfatter 30 parceller.
Jorden er ejet af Næstved Kommune. Siden 1975 har jorden været lejet ud til Haveforeningen Teglvænget.
Kolonihaverne er private.
I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen. I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning. "Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.
Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.
Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.
De kolonihaver som vi kender i dag har rod i 1800-tallet. Med industrialiseringen og vandringen fra land mod by opstod der et behov for, at arbejderne fik et sted, hvor de kunne dyrke grøntsager og få lys og luft.
Fra politisk side var man også interesserede i, at arbejderne kom ud fra de trange og mørke lejligheder og baggårde, og man havde en ide om, at livet i kolonihaven minimerede druk og dovenskab. Samtidig var der et politisk ønske om at styrke familielivet, og i den forbindelse ansås kolonihaverne som et godt samlingssted for familiens store og små medlemmer.
Efterhånden begyndte arbejdere og funktionærer at danne deres egne kolonihaveforeninger. I 1908 blev Kolonihaveforbundet dannet, og man kunne i kolonihaverne modtage konsulentbesøg og deltage i fælles køb af planter og lignende.
Kolonihavernes udseende har ændret sig over tid. Kolonihavehusene har bevæget fra at være små og lysthusagtige til 1960ernes færdiglavede huse.
I begyndelsen af kolonihavernes levetid blev der primært dyrket grøntsager som kartofler og kål, der gav familien et sundt tilskud af næringsstoffer. Samtidig gav de selvdyrkede grøntsager en besparelse i husholdningsregnskabet. Senere blev kolonihaverne brugt som rekreative grønne områder, hvor folk kunne holde fri med græs under fødderne og blomster i bedet.