Fodsporet Fodby station

Postkort der viser Fodby station.

Gadeparti fra Fodby.

Intro

Fodby Station blev opført i forbindelse med åbningen af banestrækningen mellem Næstved og Slagelse i 1892. I 1960erne blev stationsbygningen solgt til private, og der er fortsat privat beboelse i bygningen.

I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen.

I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning. "Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.

Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.

Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.

Til stationen i Fodby hørte der en retirade- og stationsbygning, en ekspeditionsbygning, en holdeplads og et pakhus. I 1901 blev der syd for hovedsporet anlagt et omløbsspor og blindspor i hver ende af stationen. I 1917 blev der lavet et krydsningsspor mellem stationsbygningen og hovedsporet, og der blev opsat et sikringsanlæg.

På Fodby Station var der fra 1903 brevsamlingssted ligesom på Hyllinge station. Ifølge køreplanen fra 1908 tog det 11 minutter at komme fra Næstved station til Fodby station med toget.

I takt med at færre og færre mennesker tog toget fra Fodby station, valgte man at lukke den i 1963.

Da Slagelse – Næstved banen blev anlagt i 1892 kunne de rejsende vælge at rejse på 1., 2. eller 3. klasse. Både billetprisen og pladsforholdene afhang af den klasse man rejste på.

Passagererne på 3. klasse måtte sidde på træbænke, og pladsen var trang. De rejsende på 3. klasse fik lys fra en lampe, som blev delt mellem to kupeer. Vinduer var der kun i vognenes døre. Omkring år 1900 var der plads til ca. 120 personer på 3. klasse på strækningen mellem Slagelse og Næstved.

På 2. klasse sad passagererne på polstrede sæder. Væggene var polstrede med voksdug, og der var mere lys end på 3. klasse. For at sikre gode pladsforhold på 2. klasse, måtte der kun sidde 8 personer i en kupe. Omkring år 1900 var der plads til godt 32 rejsende på 2. klasse.

På 1. klasse havde de rejsende gode pladsforhold, lys og komfort. Det var også muligt at komme på toilettet, hvis trangen skulle melde sig undervejs. Folk på 3. klasse måtte benytte aftrædelsesrummet på stationerne, for der var ikke toilet på 3. klasse. Omkring år 1900 var der plads til 12 passagerer på 1. klasse.

Det var en forholdsvis dyr fornøjelse at rejse på 1. klasse, og fra maj 1906 var det ikke længere muligt at køre på 1. klasse mellem Næstved og Slagelse.