Fodsporet Fodby Mejeri


Mejeriets 40 års jubilæum


Fodby Mejeri.


Fodby Mejeri fejrer 25 års jubilæum.


50 års jubilæum på Fodby Mejeri.

Intro

Fodby Mejeri eksisterede som andelsmejeri fra 1888 til 1950, hvor det blev lagt sammen med Lille Næstved Mejeri. Fodby Mejeri står som en påmindelse om andelsbevægelsens opblomstring i 1880erne. I dag kan man stadig se bygningen, der er i privat eje.


I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen.

I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning."Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.

Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.

Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.



På Fodby Mejeri producerede man mælk og mælkeprodukter til nærområdet og til aftagere i København. Mælken der skulle til København blev fragtet med toget fra Fodby Station. Mælken blev hentet på mejeriet og kørt til stationen af den person, som havde fået tjansen efter licitation. Også de lokale mælkeruter blev udbudt i licitation.

I 1920 kan man af forhandlingsprotokollen se, at der var problemer med at finde mælkemænd til den pris, som mejeriet ønskede at betale. Derfor blev det besluttet, at andelshaverne i Fodby Mejeri måtte pålægges at køre ud med mælken efter en turnusordning.



I 1926 fik mejeribestyreren på Fodby Mejeri mistanke om, at en af andelshaverne forfalskede mælken ved at fortynde den med vand. Derfor tog mejeribestyreren og kontrolmanden ud til den gård i Ladby, hvor den mistænkte mælkesvindler boede. Der tog de en prøve af mælken, som blev sendt til Handels- og Landbrugslaboratoriet i Odense.

Prøven viste, at mælken indeholdt 30- 40 % vand. For at være helt sikker på at mælkesvindlen ikke var et uheld, blev der taget en mælkeprøve nogle dage senere. Denne prøve viste, at der var 25-30 % vand i mælken.

Den mistænkte andelshaver blev konfronteret, og han tilstod svindlen med det samme. Svindelnummeret blev diskuteret på Fodby Mejeris bestyrelsesmøde, hvorefter det var op til andelshaverne at beslutte strafudmålingen på generalforsamlingen.

Bestyrelsen gjorde det klart, at det var normal procedure at give den skyldige en bøde og udelukke ham fra andelsfællesskabet i mejeriet. Bestyrelsen besluttede imidlertid, at det var nok med en bøde for mælkefortyndingen, for mælkesvindleren havde ikke før forbrudt sig mod reglementet. Beslutningen om at lade det blive ved en bøde blev bakket op på generalforsamlingen.



Under § 1 i vedtægterne for Fodby Mejeri i 1940 står der blandt andet, at andelshaverne forpligter sig til at levere al den mælk, som de producerer til mejeriet over en 5årig periode. Dog må andelshaverne gerne beholde mælk til eget forbrug og til lidt salg ved stalddøren. Salget ved stalddøren må imidlertid ikke tage overhånd, for så falder hammeren fra mejeriets bestyrelse, og det private salg stoppes.