Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fodsporet Markskel
Intro
De marskskel vi kan se i landskabet i dag stammer fra de udskiftede marker, som opstod med de store landboreformer sidst i 1700-tallet.

Fodsporet

I 1892 blev der anlagt en 40 km lang banestrækning mellem Næstved og Slagelse. I 1971 lukkede banen for personkørsel, og i 1980erne sluttede godstransporten på strækningen.
I dag er der anlagt en sti kaldet ”Fodsporet” på den tidligere banestrækning. "Fodsporet" er godt 40 kilometer lang og asfalteret, så det fx er muligt at bevæge sig på "Fodsporet" i kørestol, på cykel eller med barnevognen.
Langs ”Fodsporet” kan man opleve forskellige kulturspor som fx stationsbygninger, ledvogterhuse, markskel og naturremiser.
Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil på strækningen.


Markskel

Markskel kan se forskellige ud. Der er fx jordvolde og stengærder, hvor træer og buske vokser til og laver levende hegn.

Mange af de tidligere markskel er blevet fjernet for at optimere markdriften. Markskellene udgør imidlertid naturlige væresteder for insekter, planter og fugle, ligesom markskellene fortæller os noget om vores kulturhistorie som landbrugsland.


Nye tider og udskiftning

Indtil landboreformerne var det normalt, at alle gårde og huse i landsbyerne var placeret omkring et fælles stykke jord.
Jorden udenom landsbyerne var opdelt i mange små stykker, så den enkelte jordejer havde jord fordelt over landsbyens samlede jordareal. Markarbejdet var derfor et fælles anliggende, og jorddyrkerne var afhængige af hinanden.

Med landboreformerne blev landsbyens jord omfordelt. Den enkelte jordbruger fik samlet sin jord, så den udgjorde ét stykke frem for mange mindre og spredte stykker jord. Omfordelingen af jorden medførte nye markskel, der skulle vise ejendomsforholdet.

Markskellene skulle også forhindre, at kreaturerne gik ind på andre gårdes marker. Kreaturerne havde tidligere gået sammen på et fælles areal.


Stjerne- og blokudskiftning

Stjerneudskiftning Ved en stjerneudskiftning kom den enkelte gårds jord til at ligge i forlængelse af gården. Formen af jordstykket var som et lagkagestykke, hvor den spidse ende vendte mod gården. Jordstykket blev dermed bredere og bredere, jo længere det gik ud fra gården. Med stjerneudstykningen fik alle gårdene mulighed for at blive liggende, hvor de lå, og alle gårdene fik del i god såvel som dårlig jord. Blokudskiftning Ved en blokudskiftning blev jorden fordelt i firkantede stykker. Flere gårde blev nødt til at flytte ud fra landsbyen, så de lå tæt på deres nye marker. Fra et driftsmæssigt synspunkt var de firkantede jordstykker at foretrække frem for de skæve markstykker, som man fik med stjerneudskiftningen.



Markskel langs Fodsporet.


Markskel langs Fodsporet.