Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fodslette
Intro
Fodslette er nævnt første gang 1339 i formen Foslæth. Forleddet er navneordet fo, der betyder ræv. Efterleddet er ’-slet’, der er afledt af verbet slå og menes at betyde rydning, omhugning af skov, fældning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 474 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 91 tdr. htk. og tilsvarende til 86 tdr. htk. i 1844. Af det oprindelige ejerlav er udskilt udflytterbyen Ore samt hovedgården Hjortholm, der muligvis oprindelig lå i Fodslette. Den skal være udflyttet o. 1600, hvorefter landsbyen Leggebølle i Humble sogn lagdes under hovedgården, der i 1664 var på 79 tdr. htk. En Gammeltofte i Overlundevang (1682) vidner om forgængerbebyggelsens placering. Fodslette blokudskiftedes i 1768, og siden er 9 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under kronen (Tranekær len) hørte i 1510 2 selvejergårde og 2 fæstegårde. Bispen havde da 1 enkelt gård, medens sognekirken havde 3 gårde. Hertil kom 1 gård under kronens smålen Krogagergård (afhændet 1577) samt 1 præstegård og 1 degnebol. Den resterende (?) del af byen hørte i 1472 under Fårevejle, der havde 7 gårde (heraf 3 øde). I 1583 var Fårevejles andel 2 gårde, men endnu i 1610 kan Hjortholm have ejet en mindre del af byen. I 1634 mageskiftede kronen imidlertid 7 gårde og 1 hus til Hjortholm, og i 1664 havde Hjortholm ialt 13 gårde i byen. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 1 gård og 2 huse i Fodslette, medens sognepræsten kirken og de fattige gårde forblev ved disse institutioner. I 1755 havde Hjortholm fortsat 13 gårde og 16 huse, medens Tranekær havde 1 enkeltgård og 1 hus. I 1844 var langt hovedparten af byen stadig fæstegods under Hjortholm, og i 1903 var der stadig adskillige fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler fra 19 i 1664 til 17 i 1903. I 1847 blev avlsgården Rødbjerghavn oprettet af Hjortholm ved sammenlægning af 4 bøndergårde. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet som følge af nabohovedgårdens hoveribehov. Til gengæld blev ekspansionen i det 19. årh. meget moderat. Gårdene var i 1688 lidt under normalstørrelse. Hjortholms gårde synes egaliseret ved udskiftningen, hvorved byen som helhed fik et egaliseret præg. I 1478 omtales det, at en mølle i Fodslette er blevet ødelagt ved en påsat brand.

Areal
474 ha deraf opdyrket i 1688: 47%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.


Fodslette Kirke. Billede fra DIS Danmark