Flygtningelejr 1945 - 1949


Skitse over Flygtningelejrens placering af bygninger - området syd for Fåresøen i nederste venstre hjørne var ikke inkluderet.


Flygtningebarak


Udsigt fra brand-overvågningstårn mod øst - se Ål Kirke i horisonten


Overvejende glade børn i Flygtningelejren


Smalsporsbane i Flygtningelejren.

Intro

Tyskerne kapitulerede i begyndelsen af maj 1945 efter at have ”tabt” 2. Verdenskrig. Der var da ca. 570.000 tyskere i Danmark. Heraf ca. 245.000 tyske flygtninge og ca. 25.000 allierede flygtninge. Resten tilhørte den tyske værnemagt. Den overvejende del af disse gik til fods til Tyskland.

Historie

Ved krigens afslutning var indbyggertallet i Danmark ca. 4 millioner. Besættelsesmagterne i Tyskland ville ikke tage de tyske flygtninge hjem hurtigt – bl.a. på grund af voldsom bolig- og fødevaremangel. Flygtningene var derfor en stort menneskelig og logistisk opgave for Danmark. ''Hvorfor flygtningelejr?'' De tyske flygtninge var efter kapitulationen til stor gene i Danmark. De beslaglagde eksempelvis mange af de københavnske skoler, fabrikker og lagre, fordi mange var ankommet over Københavns havn. Flygtningene var derfor og pga. tyskernes terrorregime under den sidste del af Besættelsen mildt sagt uønskede. Danmark – befolkning, myndigheder og modstandsbevægelsen - ville ikke have disse flygtninge ud i det danske samfund. Så var der ikke andre muligheder end at anbringe de tyske flygtninge i lejre. Udenom lejrene opførtes hurtigt pigtrådshegn og bevæbnede vagter patruljerede udenfor hegnet for at holde flygtningene inde og for at reducere fraterniseringen. I Jylland havde tyskerne under krigen haft et betydeligt antal militærlejre og flyvestationer, som kunne anvendes som flygtningelejre. Så rigtig mange flygtninge kom til Jylland. Men København løftede også en del af opgaven bl.a. på Kløvermarken på Amager, hvor der blev opført en hel barakby. ''Flygtningelejren i Oksbøl:'' De danske myndigheder besluttede efterhånden at anvende den tyske militær-lejr ved Oksbøl som mere permanent flygtningelejr – sammen med andre lejre. Flygtningelejren blev udbygget med tilførte træbarakker primært fra andre tyskbyggede militære lejre. Fortsættes - se fanen Historie fortsat.

Historie fortsat

Danskerne bestemte naturligvis, hvordan lejren skulle administreres og havde ca. 30 personer ansat lokalt hertil udover en betragtelig bevogtningsstyrke - men flygtningene havde: - Eget valgt byråd, bla. fordi de danske myndigheder ønskede at introducere tyskerne til demokrati. - Skoler for 12.000 børn incl. 1400 gymnasieelever og 8.000 voksne på folkehøjskole med tyske lærere. - Hospitaler med ca. 1.000 sengepladser, 10 afdelinger og 32 tyske læger. - Eget tysk politi bestående af 225 ordensbetjente og 60 kriminalbetjente. - Protestantisk og katolsk kirketjeneste med tyske præster. - Teater med 800 siddepladser med tysk flygtninge-personale. - Vandværk, elværk og kloakanlæg med rensningsanlæg. - Arbejdspligt for alle voksne mænd mellem 14 og 65 år og for alle kvinder mellem 14 og 60 år. - Smalsporsbane mellem depotområdet nordøst for kirken og flygtningelejrens køkkener. Flygtningelejren i Oksbøl havde på sit højeste lidt mindre end 36.000 beboere. I lejrens funktionstid kom ca. 87.000 flygtningen til at bo her. Flygtningelejren var således Danmarks 6. største by. De sidste flygtninge forlod lejren i 1949. Der er mange tal omkring lejren – f.eks.: - Årsforbruget af brænde var en periode på 49.000 T. - En flygtning ”kostede” kr. 1,35 pr. døgn. Gennemsnits-timelønnen for en arbejder i årene 1946 til 1948 var kr. 2,64.

Kilder

- ''Oksbøllejren gennem 50 år. Udgivet af Kommandantskabet i Oksbøllejren i 1979.'' - ''Mennesker bag pigtråd. Leif Gudmund Ibsen. Blåvandshuk Egnsmuseum. ISBN 87-89834-42-9.''

''Publiceret''