Flygtningekirkegården ved Oksbøllejren


Flygtningekirkegården ved Oksbøllejren i 2009. Museet for Varde By og Omegn


Sten ved indgangen til kirkegården, 2009. Museet for Varde By og Omegn


På kirkegården ligger børn og soldater blandt hinanden. 2009. Museet for Varde By og Omegn


Flygtningekirkegården i slutningen af 1940’erne. Korsene var endnu lavet af træ. De første primitive trækors blev imidlertid erstattet af hvide trækors omkring 1960. Flygtningekirkegården fik i 1969 sit nuværende udseende. Museet for Varde By og Omegn


Dødeligheden blandt flygtningene var størst i 1945 og i begyndelsen af 1946, hvorefter den normaliseredes. I 1962 foretog man 549 gravflytninger af tyske flygtninge fra lokale sydvestjyske kirkegårde, der herpå kom til Oksbøl. Museet for Varde By og Omegn


Et typisk billede fra Oksbøllejren 1945-49. Man ser de såkaldte 100-mandsbarakker og børn, der leger I baggrunden. Vasketøjet hænger til tørre på et primitivt arrangement. Museet for Varde By og Omegn


Et blik ud over Oksbøllejren. Oksbøllejren var den største enkeltlejr for de tyske flygtninge. I 1946 boede der knap 36.000 flygtninge i lejren. Lejren var da landets 6. største by - men bag pigtråd. Museet for Varde By og Omegn

Intro

På flygtningekirkegården i Oksbøl ligger 1796 tyskere fra tiden omkring Anden Verdenskrig. Størsteparten er flygtninge, hovedsageligt kvinder og børn, der boede bag pigtråd i Oksbøllejren mellem 1945 og 1949.

Kirkegårdens historie Flygtningekirkegården i Oksbøl blev grundlagt i maj 1945 efter at den danske regering havde overtaget administrationen af Oksbøllejren. I perioden 1945-1949 blev der begravet 1247 flygtninge fra Oksbøllejren på kirkegården. Der var også et urnegravsted, som dog ikke længere eksisterer. De døde talte både lutheranere og katolikker. Oksbøllejren husede primært kvinder og børn, hvilket afspejles på kirkegården, hvor særligt de mange børnegrave gør indtryk. I 1962 blev kirkegården udvidet med 549 grave, som blev flyttet ind fra andre steder i området efter aftale mellem den danske stat og den tyske forening Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, som i dag står for vedligeholdelsen af kirkegården. De ens rækker af stenkors er anlagt i 1968-69. Inden da var gravene markeret med trækors.