Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fleninge
Intro
Fleninge er nævnt første gang 1490 i formen Fleninge. Forleddet kan være en afledning af tillægsordet flen, som betyder bar eller nøgen. Det kan også være navneordet feln, der betyder bar plet. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 269 ha store ejerlav var i 1682 42% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i et dyrkningsfællesskab med udflytterbyerne Gerup og Nybygd gårde. Fleninge takseredes i 1684 ret lavt på grund af den lave opdyrkningsgrad til 36 tdr. htk. mod 47 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 (90 tdr. htk.) meget højt, hvilket kan stå i forbindelse med gentagne formindskelser af ejerlavet uden tilsvarende kompensation ved nedsættelsen af landgilden. Ejerlavets skove takseredes i 1664 til 288 svins olden. Indtil 1555 var Fleninge kirke- og sogneby. Herefter lagdes sognet under Brahetrolleborg kirke. Brahetrolleborg og måske Arreskov har foretaget udvidelser ind over ejerlavsgrænsen. Fleninge stjerneudskiftedes i 1789, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Fleninge tilhørte i middelalderen Holme kloster. Efter reformationen blev klostret til adelsgodset Rantzausholm (Brahetrolleborg), og byen befandt sig fortsat under dette gods i 1844. I 1903 var gårdene dog overgået til selveje. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes gods (Rantzausholm) i 1661 blev gårdene dog i en årrække splittet på flere besiddere. Landsbyens udvikling I 1541 var byens 8 gårde egaliserede i 2 klasser af henholdsvis 6-7 og 10-12 tdr. htk. Mellem 1682 og 1762 egaliseredes byen på ny sammen med gårdene i Gerup og Nybygd. I 1762 bestod byen af 7 gårde à 5-3-2-1-13/21 tdr. htk. I 1802 var byens gårde overgået til arvefæste. Der var nu 8 gårde, hvoraf 3 udflyttede, og 11 med jord. I løbet af det 19. årh.’s anden halvdel stiger hus- og befolkningstal markant i forbindelse med opkomsten af stationsbyen Korinth.

Areal
269 ha. heraf opdyrket 1688: 42%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning med blokke i udkanten af ejerlavet