Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Flemløse
Intro
Flemløse er nævnt første gang 1345 i formen Flemløse. Forleddets oprindelse er omstridt, men det kan være beslægtet med det nyislandske flæmi, som betyder (stor) strækning, udstrakt rum. Efterleddet er ’-løse’, der kan betyder eng eller græsgang.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 697 ha store ejerlav var i 1688 ikke opdyrket mindre end 64%. Byen havde da et uregelmæssigt tovangsbrug med 7 vange og takseredes i 1684 til 141 tdr. htk. På grund af den høje opdyrkning nedsattes hartkornet i 1844 til 116. I forhold hertil er landgildehartkornet fra i 1664 påfaldende lavt. I 1690 klager præsten over at der under tiden er stor misvækst på grund af de høje bjerge og banker. Fra Flemløse er i Dærup udflyttet og udparcelleret. Flemløse blokudskiftedes i 1790, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere En ejendom Kalesjord i Flemløse ejedes i 1389 formentlig af arvingerne til Niels Tuesen, der indtil 1360 besad Dærupgodset (se under Dærup). I 1400-tallet ejede Løgismose en enkelt i gård i byen, ligesom Johan Frille i 1460 arvede 1 gård i Flemløse. Byen domineredes dog af selveje. I 1583 lå 5 selvejergårde og 1 fæstegård samt 2 huse under kronlenet Hagenskov, hertil kom præstegården og en mensalgård. Endnu i 1664 bibeholdt kronen sin dominerende stilling. Blandt de 5 adelsgårde tilhørte de 2 Løgismose. Efter Hagenskovs overgang til adelig besiddelse i 1667 spredtes besiddelsesforholdene noget. Omkring 1770 ejede Løgismose 2 gårde, Hagenskov 3 gårde og Skovgårde 3 gårde. Endnu i 1844 besad Frederiksgave-Skovgårde 5 gårde og 2 huse, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 14 i 1600-18700-tallet, men stiger meget kraftigt frem til 1903 i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallets og befolkningstallets vækst er ligeledes usædvanlig kraftig, hvilket hænger sammen med, at Flemløse i 1884 fik stationsbys status. I 1956 klassificeres byen som bymæssig bebyggelse. Ved udgravninger er Flemløse bys anlæggelse blevet dateret til ca. år 1000 (T.G. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen. 1981). Nord for Flemløse ved Flemløse Grave har vistnok ligget en renæssancebebyggelse, Kiellermosegård eller -by, der omtales en enkelt gang i 1559. Et stensat bestævne fjernedes i forbindelse med oprydningen efter storbranden i 1883 hvor 6 gårde og 10 huse afbrændte.

Areal
697 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke, tendens til stjernefigur både øst og især vest for byen.


Flemløse Kirke. Billede fra DIS Danmark