Fjelstedgården i Den Fynske Landsby


Udsigt over Fjelsted by. Fjelstedgården, midt i billedet. Set fra kirketårnet. Længst til højre ses huset, hvor gårdens sidste ejer boede.


Alkoverum i Fjelstedgården, Den Fynske Landsby.


Fjelstedgården i Den Fynske Landsby.


Fjelstedgården i Den Fynske Landsby, bygnuingsdetalje. Udskud på stuehuset.


Fjelstedgårdens gårdsplads, Den Fynske Landsby.


Bygningsdetalje fra Fjelstedgården, Den Fynske Landsby. Bindingsværk på stuehuset.


Bygningsdetalje, Fjelstedgården i Den Fynske Landsby. Sulekonstruktion i udlængen.


Interiør fra fjelstedgården, den Fynske landsby. Møblement fra storstuen.


Fjelstedgården, før den blev flyttet til Den Fynske Landsby.


Fjelstedgården, da den stadig var beboet og i brug i Fjelsted.

Intro

Fjelstedgården (hus nr. 6) er den ældste af bygningerne i Den Fynske Landsby. Udlængernes suler (tagbærende stolper) er fældet i slutningen af 1500-tallet.

Om Fjelsted

Fjelstedgården lå oprindelig centralt i kirkebyen Fjelsted på Nordvestfyn. Fjelsted havde 17 gårde i 1600-tallet og 26 omkring 1900. Gårdene var ejet af hovedgårdene Iversnæs (Wedellsborg), Billesbølle og kronen. Jordbunden er varieret og bakket med frugtbar ager, god eng og tørv. Ideel for selvforsyning.

Læs mere om Fjelsted landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Kålgårde Den nyttigste af alle bondens haver var kålgården. Denne havetype har eksisteret hos bønder over hele landet, så langt tilbage vi har efterretninger. Om det så var i det forblæste, magre Vestjylland, hvor ikke meget kunne gro, så var der dog altid et lille hjørne, hvor grønkålen stod. Som regel tæt ved stuehuset, så madmoder ikke skulle bevæge sig langt fra bryggers eller stue for at hente råvarerne til maden.

På det lille stykke jord, der er ud mod landsbygaden, har Fjelstedgården sin kålgård. Her dyrker vi grøntsager, som man kunne se i haverne i 1800-tallet.
I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i husholdningen. Den vigtigste var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig. Grønkål spillede dermed en betydningsfuld ernæringsmæssig rolle i de lange vintermåneder. Det er grønkålen, der har lagt navn til kålgården, men andre kåltyper har også haft betydning, først og fremmest hvidkålen, der kom til Danmark med de hollandske bønder, der kom til Amager under Christian II. Denne kåltype var lidt vanskeligere at dyrke og fik aldrig helt samme udbredelse som grønkålen. I løbet af 1800-tallet fik rosenkål og rødkål også en betydelig udbredelse.
Der var en enkelt af kålgårdens andre afgrøder, der med tiden blev ligeså uundværlig, som grønkålen havde været i generationer – nemlig kartoflen, som kom til Danmark i 1700-tallet med først franske og siden tyske indvandrere. På Fyn gik det dog langsomt med accepten af kartoflen, selvom fremskridtsvenlige landmænd og præster arbejdede for sagen. Her betragtede man længe kartoflen som værende usund og uden større næringsværdi. Fra midten af 1800-tallet var kartoflen dog blevet hverdagskost også her og var uundværlig på flere områder.
I løbet af 1800-tallet kom mange andre nye grøntsager til. Kål, kartofler og rodfrugter fik efterhånden følgeskab af bønner, selleri og grønne ærter og op mod 1900 også asparges, agurker og tomater.
Grøntsagerne fra Den Fynske Landsbys kålgårde bruges når folkene fra Levende Historie laver smagsprøver.
Læs mere om kålgårde på Odense Bys Museers hjemmeside.
Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.

Prydhaven Prydhaven – blomsterhaven, der har som vigtigste opgave at være en fryd for øjet – er en sen havetype. Det, at kunne afse jord til en have, der primært havde rekreative formål, krævede et vist økonomisk overskud, som ikke var til stede i den bredere landbefolkning før sidste del af 1800-tallet.
Det var først på slotte og herregårde og siden på de større præstegårde, at prydhaverne kom til. Her fulgte man den europæiske havetrend, der i 1800-tallet dikterede en overgang fra de franske barokhaver med streng geometri og stærkt kontrollerede haver til det, man kalder den romantiske have eller den engelske have. Den engelske have skulle ligne naturen mere, end man tidligere havde brugt det. Slyngede gange, grupper af buske, fritstående – gerne sjældne – træer, stenhøje, nøddegange og gerne et lysthus var elementer, der passede i en engelsk have. Det er også med denne havetype, at græsplænen kommer til.
Fra herre- og præstegårde bredte prydhaverne sig til de større gårde, mens mindre husmandssteder ofte slet ikke havde jord at afse til pynt.

På Fjelstedgårdens nordside findes en stor prydhave bestående af buksbomomkransede hække. Denne have er ikke - som haverne ved præstegården og havehuset - af en bestemt stilart. Her er elementer fra den gamle bondehave blandet med lidt barokhave og lidt engelsk have - bondekonen på Fjelstedgården har sikkert ike bekymret sig så meget om det stilrene!

Bigårde Ved Vandmøllen fra Davinde og ved Fjelstedgården bor Den Fynske Landsbys bier. Bag Fjelstedgårdens vestlænge findes to bikuber, som de kunne se ud i begyndelsen af 1800-tallet og bag Vandmøllens humlehaver står bistaderne, der er de mere moderne biboliger, der vandt frem i slutningen af 1800-tallet.
Bihold har været udbredt på landet langt tilbage i tiden – de tidligste efterretninger om bier kender vi fra landskabslovene fra 1200-tallet, hvor der findes en række regler blandt andet vedr. indfangning af bier. I 1800-tallet var bihol ved gårdene fortsat meget udbredt, selvom det nævnes som værende i aftagende fra midten af århundredet. Biernes honning var det eneste sødemiddel til madlavning indtil sukkeret blev hvermandseje og bivoksen blev blandt andet benyttet til vokslys. Den Fynske Landsbys bier varetages af de frivillige biholdere, som er en del af Levende Historie.


Folkene på Fjelstedgården

Fjelstedgården var en typisk fynsk gård af stor middelstørrelse - ca. 7 tdr. hartkorn (i 1844). Gården var oprindelig fæstegård under en række forskellige godser, indtil den i 1760 blev solgt til Niels Jørgensen. Samme slægt ejede og drev Fjelstedgården helt frem, til den blev overtaget af Den Fynske Landsby.
I de sidste næsten 100 år var det slægtens kvinder, der var gårdens overhoveder - noget af et særsyn på dette tidspunkt.

Folketællinger:
1787
Niels Jørgensen, 60 år, gift, Gaardmand
Mette Hansdatter, 49 år, gift, hans Kone Margrete Nielsdatter, 19 år, ugift, barn
Peder Hansen, 24 år, ugift, tienestekarl
Hans Jørgensen , 5 år, ugift, deres Sønnesøn

1801
Mads Pedersen, 52 år, gift, Gaardmand
Mette Nielsdatter, 64 år, gift, hans Kone
Rasmus Laursen, 32 år, ugift, Tjenestefolk
Anna Marie Jensdatter, 30 år, ugift, Tjenestefolk
Sophie Benedicte Hansdatter, 15 år, ugift, Tjenestefolk
Hans Jørgensen, 19 år, ugift, Konens Sønnesøn

1834
Hans Jørgensen, 52 år, gift, Gaardmand
Anne Poulsdatter, 40 år, gift, hans Kone
Maren Hansdatter, 14 år, ugift, deres Barn
Jørgen Hansen, 12 år, ugift, deres Barn
Johan Jeppesen, 32 år, ugift, Tjenestefolk
Stine Rasmusdatter, 17 år, ugift, Tjenestefolk
Maren Pedersdatter, 17 år, ugift, Tjenestefolk
Hendrich Brykman, 14 år, ugift, Tjenestefolk

1840
Hans Jørgensen, 58 år, gift, Gaardmand
Ane Poulsdatter, 46 år, gift, hans Kone
Maren Hansdatter, 20 år, ugift, deres Barn
Jørgen Hansen, 19 år, ugift, deres Barn
Anders Nielsen, 14 år, ugift, Tjenestefolk
Maren Pedersdatter, 23 år, ugift, Tjenestefolk
Ane Margrete Jensdatter, 11 år, ugift, Pleiebarn

1845
Hans Jørgensen, 63 år, gift, Gaardmand, født i Ejby
Ane Poulsdatter, 50 år, gift, hans Kone, født i Fjelsted
Maren Hansdatter, 25 år, ugift, deres Børn, født i Ejby
Jørgen Hansen, 24 år, ugift, deres Børn, født i Ejby
Ane Margrete Jensen, 15 år, ugift, Pleiebarn, født i Fjelsted
Anders Nielsen, 20 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Poul Rasmussen, 23 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Maren Pedersdatter, 26 år, ugift, Tjenestefolk. født i Rørup

1850
Ane Poulsdatter, 55 år, enke, Gaardmandsenke , født i Fjelsted
Maren Hansdatter, 30 år, ugift, hendes datter, født i Ejby
Jørgen Hansen, 29 år, ugift, hendes søn, født i Ejby
Jens Hansen, 20 år, ugift, tjenestekarl, født i Fjelsted
Rasmus Per Hansen, 16 år, ugift, tjenestekarl
Maren Pedersdatter, 31 år, ugift, tjenestepige, Rørup
Ane Margrete Jensdatter, 20 år, ugift, tjenestepige,plejedatter, født i Fjelsted

1855
Ane Poulsdatter, 60 år, enke, Gaardmandsenke , født i Fjelsted
Maren Hansdatter , 35 år, ugift, hendes datter, født i Ejby
Jørgen Hansen, 34 år, ugift, hendes søn, født i Ejby
Ane Magrethe Jensen, 25 år, ugift, Hendes Broderdatter, Sypige, født i Ejby
Maren Pedersdatter, 36 år, ugift, Tjenestefolk, født i Rørup
Mads Rasmussen 23 år ugift Tjenestefolk. født i Fjelsted
Anders Nielsen, 18 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Hans Jørgensen , 15 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted

1860
Ane Poulsdatter, 65 år, Enke, gaardmandsenke,huusmoder, født i Fjelsted
Maren Hansdatter, 40 år, Ugift, Hendes børn, født i Eiby sogn
Jørgen Hansen, 39 år, Ugift, hendes børn, født i Eiby sogn
Maren Pedersdatter, 41 år, Ugift, tjenestefolk, født i Rørup sogn
Hans Nielsen, 29 år, Ugift, tjenestefolk, født i Fjelsted
Rasmus Nielsen, 23 år, Ugift, tjenestefolk, født i Harendrup
Niels Jørgensen, 15 år, Ugift, tjenestefolk, født i Fjelsted

1870
Maren Hansdatter , 49 år, ugift, husmoder, gårdbrugerske, født i Ejby
Ane Poulsdatter, 75 år, enke, aftægtskone, født i Fjelsted
Jørgen Hansen, 48 år, ugift, tyende, gårdbestyrer, født i Ejby
Maren Petersdatter, 52, ugift, tyende, pige, født i Rørup
Helene Kirstine Christensdatter, 14 år, ugift, tyende, pige, født i Brenderup
Hans Nielsen, 39 år, ugift, tyende, karl, født i Fjelsted
Anders Nielsen, 13 år, ugift, tyende, dreng, født i Fjelsted
Hans Peder Hartvig Raskenberg, 63 år, gift, indsidder, snedker, født i Bogense
Karen Hansdatter, 87 år, gift, husmoder, hans kone, født i Asperup
Ane Hansdatter, 88 år, enke, aftægtskone, født i Asperup

1880
Maren Hansen, 59 år, ugift, Gaardejerinde, født i Ejby
Jørgen Hansen, 58 år, ugift, Gaardbestyrer, født i Ejby
Ane Poulsdatter, 85 år, enke, Ejerindens Moder, Aftægtskone, født i Fjelsted
Anders Nielsen, 42 år, ugift, Murer, foreløbig ophold i Gaarden, født i Fjelsted
Hans Nielsen, 49 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Hans Madsen Jacobsen, 15 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Niels Andersen, 14 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted
Maren Pedersdatter, 62 år, ugift, Tjenestefolk, født i Rørup
Madsine Marie Madsen, 16 år, ugift, Tjenestefolk, født i Fjelsted

1890
Jørgen Hansen, 68 år, Ugift, ejerindens broder, gaardbestyrer, født i Ejby
Maren Hansdatter, 69 år, Ugift, husmoder, gaardejerinde, født i Ejby
Maren Pedersdatter, 72 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestepige, født i Rørup
Karen Dorthea Pedersen, 27 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestepige, født i Fjelsted
Hans Nielsen, 58 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestekarl, født i Fjelsted
Anders Nielsen, 52 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestekarl og murer , født i Fjelsted
Frederik Madsen, 17 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestekarl, født i Rørup
Hans Peder Rasmussen, 12 år, Ugift, tjenestetyende, tjenestedreng, født i Rørup

1901
Maren Hansdatter, ?, Ugift, Husmoder, Gaardejerske, født i Ejby
Jørgens Hansen, 22/9 – 1821, Ugift, Husfader, Gaardbestyrer, født i Ejby
Gertrud Johanne katinka Henriksen, 4/3 – 1881, Ugift, Tjenestetyende, Husgerning, født i Fjelsted Jørgen Jacob Jørgensen, 6/12 – 1878, Ugift, Tjenestetyende, født i Fjelsted
Jacob Kare Jørgensen, 14/3 – 1885, Ugift, Tjenestetyende, født i Fjelsted
Søren Marius Jørgensen, 17/12 – 1890, Ugift, Tjenestetyende, født i Fjelsted


Bygningshistorie og byggeskik

Fjelstedgården er en temmelig stor gård. Den består af fire sammenbyggede længer, 86 fag i alt, rundt om en gårdsplads. På den brolagte gårdsplads finder man det typiske – møddingen og brønden. Hvorfor anlagde man møddingen midt i bygningskomplekset? Det medførte jo kolossale miljøproblemer med fluer, lugt og forurenet vand. Det gjorde man dels fordi gødningen var en værdifuld resurse, som man nødigt så stjålet, og dels fordi der fra gårdspladsen er en kort afstand til møddingen fra alle avlsbygningerne. Drikkevandet blev almindeligvis kogt og brugt til ølbrygning.

Fjelstedgården lå oprindeligt i landsbyen Fjelsted - se gården i dens oprindelige omgivelser her.

En gammel gård
Fjelstedgårdens ældste bygninger er vest- og østlængerne. De ældste årringsdateringer går tilbage til 1400-tallet. Det vil sige, at de stående bygningers historie går ca. 500 år tilbage. Det gør dem antagelig til Danmarks ældste stald og lade! Ser man nøjere på de to længer, står det hurtigt én klart, at de tydeligvis ikke har nogen fast alder. De utallige tegn på ombygninger og genbrug er beviser på, at gamle bygninger belyser en lang forandrings- og tilpasningsproces frem for en bestemt tid. De indeholder levn fra alle tider, siden den første sule blev rejst ca. 1500, og til det tidspunkt da bygningerne blev taget ned og flyttet på museum - foruden efterfølgende reparationer. At følge bygningsudviklingen i detaljer er vanskeligt, men ved at gå rundt om gården vil man finde, at facaderne fra tid til anden skifter udseende. Nogle facader er lavere end andre, og nogle rummer mere træ end andre. Det nye udseende strækker sig over et antal fag, og så kommer det næste skift. Med til at vanskeliggøre bygningsundersøgelsen er, at det gamle landbrugsbyggeri var præget af genbrug. Man tog lidt fra én bygning og satte det ind i en anden, eller man brugte den del af fodremmen, der ikke var rådnet, som dørstolpe i den modsatte længe. De fire bygninger stod hver for sig indtil 1800-tallet, da en forbedret avl stillede krav om mere plads. Så byggede man bygningerne sammen med de runde, såkaldte ’trunthjørner’.

Sulebygningerne
De to gamle avlslænger i øst og vest er sulebygninger (med tagbærende stolper), og kun fordi både sulerne i begge ender af bygningerne og forskelligt tilknyttet træ dateres tilbage til 1500-årene, tør vi sige, at bygningerne er så gamle. Det skarpe øje kan se på facaderne, at der er tale om sulebygninger, idet de karakteristiske bjælkeender, der er stukket gennem vægstolperne, er få. Ca. en for hvert sulefag. I almindeligt bindingsværk er der en bjælkeende for hver binding. Det ses tydeligt på sydlængen og stuehuset. Man får klart indtryk af bygningernes tilpasningsdygtighed i forhold til vind, vejr og jordbund, når man ser, hvor vinde og skæve de har udviklet sig til at være gennem århundrederne.

Det er måske værd at nævne, at sulebygninger var almindelige i hele landet i middelalderen. Herefter kendes de kun fra Midtjylland og fra Fyn. På Fyn og i særlig grad Sydvestfyn blev sulekonstruktion stedvis anvendt indtil ca. 1850. Der er bevaret ca. 200 sulebygninger på Fyn.

Stuehuset
Mellem de to gamle sule-længer strækker sig bindingsværks-stuehuset i nord og en bindingsværks-lade i syd. Stuehuset er et 23 fags hus. Det er fire fag bredt undtagen ca. midtfor, hvor det er fem fag pga. et senere tilbygget ’udskud’. Stuehuset er præget af sine ca. 250 år. Der ses både gennemstukne bjælker og det mere moderne - bjælker lagt over tagremmen. Huset har tag af tagrør med kragetræsrygning. Dets facader er præget af, at der er to dokker i undertavlene og en særlig vestfynsk opsætning af hjørner og skråbånd (foto). Anvendelsen af meget træ tolkes som et prestige- og rigdomsudtryk.

Indretningen minder om den, man kunne finde ca. 1800, da man på de fleste gårde havde forladt den ældre livsform, som indebar, at alle beboere havde fælles interesser og fælles dagligt liv. Huset rummer alle de væsentlige rum til beboelse og selvforsyning. De er fra vest: ølkammer og pigekammer. Så følger bryggerset med bageovn, maltkølle og gruekedel samt trappe/stige til det uudnyttede loft m.v. Herefter deler huset sig i to, da den ekstra bredde ved udskuddet gør det muligt at have to rum ved siden af hinanden. Man kommer ind i folkestuen, som også rummer kogeildstedet i den åbne skorsten. Nord herfor ligger et gammelt sovegemak med tre alkover, hvori op til seks personer kunne sove. Næste rum er forstuen eller ’fremmerset’, en slags entré. Nord for den er der en mindre stue ud mod haven - en af de ældste havestuer, som kendes. Så følger en stue til vævning, og husets sidste rum længst mod øst er stor- eller stadsstuen.