Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
FjelstedIntroFjelsted er nævnt første gang 1418 i formen Fiælstathe. Forleddet er navneordet fial, som betyder fjæl, bræt. Efterleddet er ’-sted’, der enten betyder grund for bebyggelse, areal eller eng.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 860 ha store ejerlav var i 1682 54% opdyrket. Byen havde da treårig rotation men 4 vange. Den takserede i 1684 til 129 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 134 tdr. htk. Vestligt i ejerlavet var endnu o. 1800 et stort skovområde hvor en række enestegårde: Tvyden, Gildebro Mølle, Tjærholt (i 1520 under Fjeldsted sogn) er udparcelleret. I 1664 takseredes Fjeldsted for 36 svins olden.
Mod øst må Fjellerup, Sletterud, Kåberbølle (senere Billesbølle) regnes for udflytter- og rydningsbyer fra Fjeldsted. En bebyggelse Ubberup - sydøst for Fjeldsted med marknavnet (1682) lille Ubberud - nævnes med en enkelt enhed i 1586. Da sognepræsten allerede i 1572 havde agre på Store og lille Ubberød Mål taler sandsynligheden for at Ubberud eller Ubberup blot er et enkelt skovbol. Fjeldsted udskiftedes i 1785, og siden er 5 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
I senmiddelalderen hørte halvdelen af byen under Iversnæs (Wedellsborg). Ved det store arveskifte i 1520 fordeltes således 8 gårde i Fjeldsted, Fjeldsted skov og enestegården Tjærholt (Hamborggård). Kronen var i 1586 i besiddelse af 4 selvejergårde i Fjeldsted foruden Ubberup-bolet.
Kronens andel var endnu intakt i 1664 (hvor præstegården fejlagtigt er opført under Fjeldsted i stedet for Fjellerup), hvor den nyoprettede indensogns hovedgård Billesbølle var begyndt at gøre sig gældende med i alt 6 gårde. Billesbølles tidlige udparcellering resulterer i en hurtig overgang til selveje for Fjeldsted by.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i Fjeldsted by svinger mellem 16 og 19 fra 1606 til 1774. Medvirkende til denne svingning er en række småbol. I 1664 var der således blandt gårdene 3 bol à 2 tdr. htk. Igennem det 19. årh. øges gårdtallet i normalt omfang. Antallet af huse var allerede højt i 1600-tallet, og ekspansionen fortsætter i normalt omfang igennem det 19. årh. Befolkningsvæksten er da også kraftig fra 1787 til 1845 men i 1901 var noget af det vundne sat til igen. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret.
Areal860 ha heraf opdyrket 1688: 54%.DriftssystemTovangsbrugUdskiftningsår1785UdskiftningstypeStjerneudskiftning lodderne N V og S for byen i stjernefigur men kun ud til skovområdet - blokudskiftning i resten.
Udsigt over Fjelsted by. Fjelstedgården, midt i billedet. Set fra kirketårnet. Længst til højre ses huset, hvor gårdens sidste ejer boede.
Fjelsted, 2003. Billede fra DIS Danmark