Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fjellerup - Gislev Sogn
Intro
Fjellerup er nævnt første gang 1492 i formen Fieldrop, Fiellerop. Forleddet er en form af navneordet fial, som betyder fjæl, bræt. Efterleddet er ’-torp’, som betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 268 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af det urolige terræn og den dårlige jordbund i ejerlavets nordlige del. Denne del af ejerlavet rummede en del skov, der endnu i 1664 takseredes til 40 svins olden, men som omkring 1800 var forsvunden. Byen havde i 1682 trevangsbrug og takseredes i 1684 ret højt til 38 tdr. htk. mod 31 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er 1664 landgildehartkornet ret højt. Fjellerup synes udflyttet og udparcelleret fra Gislev. Byen stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I midten af 1400-tallet hørte hele byen (7 gårde) under Lykkesholm, men kort tid herefter splittedes godset og selve hovedgården ophørte med at fungere som sådan, indtil den genoprettedes omkring 1580. Endnu i 1557 ejede Hesselagergård 3 gårde i byen. I skattemandtallet 1610 bemærkes om 4 af gårdene og de 3 huse at de nu er ugedagstjenere til Lykkesholm. I 1664 ejede Lykkesholm hele byen på nær en gård, der tilhørte Krumstrup. Inden 1682 egaliserede Lykkesholm sine gårde, hvis antal samtidig svandt fra 7 til 6. Omkring 1687 blev de 6 gårde imidlertid afbrudt, da de 6 bønder var ganske udarmede, og jorden lå udyrket hen. I stedet indrettedes en ladegård, der imidlertid kun fik kort levetid. Ind i 1700-tallet var de 6 egaliserede gårde genoprettede, og inden 1768 var Lykkesholm tillige kommet i besiddelse af den 7. gård. Endnu i 1844 var hele byen i Lykkesholms besiddelse, men inden 1903 var overgangen til selveje tilendebragt. Landsbyens udvikling Gårdtallet er stort set stabilt fra 1450 til 1903, ligesom hustallet forbliver særdeles beskedent. Befolkningen er da også nærmest stagnerende i det 19. årh. Byens gårde var i 1684 gennemsnitlig ret små. Byen egaliseredes som nævnt flere gange og beholdt i hovedsagen sin struktur endnu i 1903.

Areal
268 ha heraf opdyrket i 1688: 47%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!) regelmæssig stjerne der stråler ud fra byen (undtagen i periferien).


Partier fra Fjellerup, Gislev sogn. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune