Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fjellerup - Fjelsted Sogn
Intro
Fjellerup er nævnt første gang 1465 i formen Fyelleropp. Sandsyneligvis er det navneordet fialathorp, som betyder ’torp, bestående af fjællehuse (huse bygget af planker)’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 447 ha store ejerlav var i 1682 52% opdyrket. Byen havde da toårig rotation i 4 vange og takseredes til 51 tdr. htk. I forhold hertil er 1844 hartkornet (81 tdr.) overraskende højt. Mod øst grænser ejerlavet op til den egentlige skovbygd, og ejerlavet rummer her en del skov. Fjellerup synes ud flyttet fra Fjeldsted. Byen blokudskiftedes i 1782, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalder var byen domineret af gejstlige besiddelser. Fra 1400-tallets midte tog sognepræsten ophold på en tidligere selvejergård i F. mod at oplade sin gamle præstegård i Fjeldsted til Hindsgavl len. Skt. Knuds Kloster erhvervede i middelalderen gods i byen af fru Åse (?). I 1664 udgjorde klosterlenets andel 4 gårde. Hertil kom i senmiddelalderen 2 selvejergårde, der endnu i 1586 lå under kronlenet Hindsgavl. Med reformationen kom kronen således i besiddelse af formentlig i alt 7 gårde. De to resterende lå i 1520 under Iversnæs (Wedellsborg). I 1664 var det gamle klostergods stadig intakt (præstegården er ved en fejl? - opført under Fjeldsted), medens den nyoprettede indensogns hovedgård Billesbølle havde erhvervet det gamle selvejergods. Billesbølle hovedgård udparcelleredes og overgik til selveje allerede i 1700-tallets slutning. I 1844 var hele byen på selvejerhænder. Landsbyens udvikling Gårdtallet synes udforandret fra 1500-tallet til 1688, men i forbindelse med den tidlige overgang til selveje sker en voldsom ekspansion allerede i 1700-tallets slutning. Efter 1844 stabiliseres bebyggelsessituationen. Svarende hertil sker der en meget kraftig bebyggelsesekspansion fra 1787 til 1845, hvorefter en tilbagebang sætter ind inden 1901. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
447 ha heraf opdyrket 1688: 52%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1782

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke.


Fjelleruphuset. Set fra sydøst.