Fisketorvet
Udsigt over Albani Torv. Den Katolske kirke, Odense Brugsforening. Opgravning på hjørnet ved Vægtergården. Bybus.
Albani Torv, torvedag.
Fisketorvet. Midt på pladsen en kiosk, bag denne Fyns Tidendes bygningen, til venstre Dansestræde, til højre Nørregade. Den hvide bygning i Dansestræde er "Folkets Hus".
Tryk fra Nordisk Billed-Magazin. Fiskehallen i Odense.
Detailscanning fra Braunius: Fisketorvet
Litografi af Fisketorvet.
Intro
Fisketorvet var engang et rigtigt torv, hvor odenseanerne købte fisk og kød. I middelalderen var pladsen en del af et større handelsområde, som bestod af Fisketorvet, et stykke af Overgade, som ikke findes mere, samt Skjolden, den lille trekant, hvor Nedergade og Overgade mødes.
Torve og markeder
I 1496 blev der lovgivet om torvehandelen i Odense: På Fisketorvet måtte der handles med fødevarer som fersk fisk, saltet sild, flæsk og kød. Handel med ”non-food” som f.eks. tømmer, lertøj, kurve, trug, ølkar, træsko og korn skulle foregå på Flakhaven. Kreaturhandel, altså handel med heste, køer osv., foregik sandsynligvis på det område, hvor Horsetorvet ligger i dag (ved Klaregade).I 1580 regulerede kongen byens torvevæsen. Alle boder skulle væk fra sidegaderne og ind på torvet. Handel med kreaturer skulle flyttes uden for byen, og lørdag skulle være torvedag. Torvene var hurtigt blevet byens nervecentre, det var her man handlede, her mødtes folk fra land og by, og stort set alle væsentlige begivenheder skete her. I 1866 blev der på Fisketorvet opstillet en ottekantet torvehal i støbejern og med skifertag. ”Byens Fiskehalle” havde plads til 30 boder, men fiskekonerne ville hellere stå under åben himmel. Derfor blev støbejernshallen efter ganske få år flyttet til Ramsherred. Springvandet ”Legende drenge” (af Svend Rathsach), som står på torvet nu, kom til i 1934.
Torvene i nyere tid
Omkring 1900 skete det meste af torvehandelen på Albani Torv, Flakhaven og Klingenberg. Det var også her i byens centrum, at Skt. Knuds Marked, en stor Odense-begivenhed, blev holdt. Markedet var en tradition, der stammede helt fra den tidlige middelalder, og det foregik hvert år på Knud den Helliges dødsdag den 10. juli. Den landskendte fynske gøgler Professor Labri (Johannes Marinus Dines Petersen, 1863-1935) var i mange år en fast del af Skt. Knuds Marked.
Handel med kreaturer foregik på ”Heden”, der hvor Sdr. Boulevard/Søndergade ligger i dag. Senere blev Sortebrødre Torv indrettet til kreaturmarked. I 1912 stod Kvægtorvet på Rugårdsvej færdigt. Her blev der opbevaret og solgt kvæg, indtil TV2 købte bygningerne i 1987. På Sortebrødre Torv blev de sidste dyr solgt i 1931. Til gengæld rykkede den sidste rest af torvehandelen fra Albani Torv, Flakhaven og Klingenberg dertil i 1955. I 1980’erne kom der igen frugt og grønt på Sortebrødre Torv, nemlig Grøntmarkedet, som nu afholdes hver onsdag og lørdag. Ellers er der ikke megen torvehandel tilbage i Odense. Men de fleste torve eksisterer stadig, mere eller mindre i hvert fald. I 1952 bestemte byrådet, at en ny stor vej (Thomas B. Triges Gade) skulle løse byens trafikproblemer. Mange huse blev revet ned, og Fisketorvet blev sammen med Albani Torv og den nye I. Vilhelm Werners Plads til en stor åben plads.
Torvene havde mange funktioner. De var også skuepladser for gøgl og forlystelser. Her foregik højtideligheder som for eksempel kongens lenshyldning i 1580 og modtagelsen af de svenske tropper i 1848.På Fisketorvet holdt bytinget til. Bytinget foregik udendørs hver mandag. Her mødtes frie mænd for at dømme i forskellige sager. Derfor blev torvet dengang kaldt for ”Justitstorvet”. Sagerne drejede sig ofte om konflikter mellem borgerne, for eksempel tyveri og overfald. I middelalderen var Fisketorvet altså en slags omdrejningspunkt for Odenses retsvæsen. Fra omkring 1660 tog byens ting plads i rådhuset på Flakhaven, der hermed overtog positionen som ”byens torv”.Byens kag, som var et torturinstrument, stod også på Fisketorvet. Kagen blev brugt til afstraffelser fra middelalderen og frem til 1866. Især utugtige kvinder, tyve og tiggere blev straffet med kagen, som var en pæl (formet som en kriger) med en tværpind i skulderhøjde. Den dømte blev lænket med ansigtet mod pælen og blev pisket offentligt på den bare ryg.Henrettelser foregik ved hængning på ”Heden”, hvor Søndergade ligger i dag, eller på skafotter, som man satte op på torvene til lejligheden.
Torvepladserne dannede også ramme om Odenses første offentlige vandforsyning. Igen kom initiativet fra kong Frederik den Anden i forbindelse med lenshyldningen. Man udborede træstammer, som blev samlet med jernringe. Igennem stammerne blev der så ledt rindende vand fra Roersdammen i Bolbro til tre kummer. Kummerne stod på Fisketorvet, Flakhaven og Skjolden. På den måde kunne odenseanerne fra 1586 døgnet rundt tappe vand fra vandposterne.