Finnehusene i Oksbøl


Finnehus uden tilbygniner


Finnehus uden tilbygninger


Ombygget Finnehus


Finnehus med tilbygning


Grundplan af et af Finnehusne

Intro

Der findes i Oksbøl en halv snes huse, som lokalt benævnes ”Finnehusene” – som om de er kommet fra Finland. DET GØR DE NU NOK IKKE.

Historie

''Se her:'' ”Finnehusenes” byggematerialer stammer angiveligt fra en fiskeeksportørs ”ulovlige” returfragt i fiskebilerne og myndighedernes påfølgende beslaglæggelse af det ufortoldede gods. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv ligger inde med originale byggetegninger og beskrivelse af et ”Termobauhaus”. Denne betegnelse sandsynliggør, at der er tale om huse fra et tysksproget område. ''Hvordan opdages byggematerialerne:'' På et tidspunkt i begyndelsen af halvtredserne var den daværende militærnægterlejr kommet i bekneb for to funktionærboliger. Kommunen ville indrette skole i Flygtningelejrens tidligere administrationsområde. Militærnægterlejren havde her to funktionærlejligheder. Lejrchefen i Militærnægterlejren - Anker Petersen - havde været lejrchef i den i ''1949'' lukkede flygtningelejr. Han havde kendskab til nogle oplagrede byggematerialer i det tidligere tyske ammunitionsområde nordvest for Præstesøen. Der var tale om et lille dusin træhuse – ”Termobauhause” – i form af præfabrikerede elementer – faktisk færdige byggesæt incl. søm og skruer - det hele klar til at stille op på et kælderfundament. En bygge-metode der på daværende tidspunkt var ganske ukendt i Danmark – i hvert fald i Sydvestjylland. Der var efter Flygtningelejren lukning i 1949 frasolgt enorme mængde materialer fra nedbrydningen af Flygtningelejren. Men de ovennævnte byggesamlesæt var ikke solgt – måske fordi byggemetoden var så ukendt; men måske også fordi man ikke havde haft helt styr på ejerskabet. - fortsættes - Byttehandel

Byttehandel

''Byttehandel:'' Anker Petersen kunne se, at det var udmærkede huse. Han fik udvirket, at Kommunen i bytte betalte to byggesæt og en del af opførselsudgifterne. Husene blev opført i Kirkegade i et indhak i Aal Plantage, der på det tidspunkt rakte helt ud til Kirkegade. ''Men hvad så med resten af husene?'' ''Udstillingshuse:'' Blandt nægterne var der et par anlægsgartnere. De fik til opgave at lave ”udenomsanlæg” – der menes hermed sikkert fliser og have. ”'''Der må bruges kr. 150 til græsfrø og planter. Resten kan hentes efter behov i Militærnægterlejren'''”. Her var der masser af gode nedbryd-ningsmaterialer. Gartner-nægterne gik i gang med opgaven med uvant entusiasme. Der blev tegnet og udarbejdet planer, som blev forelagt bygherrerne (og nok især deres koner) til godkendelse. Det kom der to rigtig gode haveanlæg ud af. ''Næste forår og sommer:'' Især den ene have var helt fremragende efter normal oksbølstandard, hvilket kunne ses det kommende forår. Oksbøls borgere lagde aftenspadserturen forbi – i stærkt reduceret tempo udfor husene. Og se - det var jo noget helt andet træbyggeri end de tyske barakker, der før havde præget en del af bybilledet i Kirkegade. --- fortsættes - Salgsargumenter

Salgsargumenter

''Salgsargumenter:'' Så – de flotte haver, de sort- ”pinotexede” trævægge, hvide vinduer og røde tegltage solgte hurtigt resten af byggesættene. Der blev opført flere kommunale lærerboliger på Skolevænget – mange har i dag tilbygninger – og et par yderligere i Kirkegade og Vestergade og et enkelt i Østergade. Sidstnævnte er i skrivende stund revet ned. Et ”Finnehus” kan kendes på at det er ”sne-egnet”, der er høj kælder, overdækket indgangsparti, tagene har lav rejsning og der er to småvinduer i begge gavles top. ''SÅ – ”FINNEHUSENE” ER FRA ØSTRIG ELLER SYDTYSKLAND!'' '' Hvorfor kaldes husene så Finnehuse:'' Tja – det var jo et bekvemt navn efter krigen og man har måske ikke vidst bedre. For efter 2. Verdenskrig var der stor boligmangel i Danmark. Samtidigt var Finland virkelig på hælene efter den tabte ”Fortsættelseskrig” mod Sovjetunionen, den påfølgende fredsslutning og de efterfølgende kampe for at drive tyskerne ud af Finland. Så - finnerne kunne eksportere træhuse og danskerne kunne eksportere fødevarer. ''BINGO – flere danske byer bl.a. Esbjerg og Århus har ”Finnekvarterer”.'' ''Kilder ''Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv – A276, læg 8, Petersen, Anders Bruno Blaamanns erindringer. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv – A552, Læg 4, to stk. beskrivelse af Termobauhus.