Fejø kirke


Fejø kirkegård


Fejø kirkegård


Fejø kirkegård


Epitafium, Jens Christophersen Brun og familie


Alteret


Prædikestolen


Bænk midt i kirken


Kirkeskibet Enigheden


Kirkeskibet Ebenetzer


Fejø kirke


Fejø kirke i landskabet


Fejø kirke


Fejø kirke


Fejø kirke indgang


Orglet i kirken


Prædikestol prydet med udskårne statuetter af Kristus og de fire evangelister, udført af Bertel Thorvaldsen.


Døbefont slut 1200-tallet, altertavlen først 1600-tallet


Indre set mod øst


Præstetavle med præster gennem tiden


Hænger i kirken


Hænger i kirken


Sten på nordvæg i kirken

Intro

Kirke fra middelalderen med datering tilbage til 1240’erne. Kirken består af kor, skib, våbenhus og tårn med pyramideformet spir. Kirken er opført i røde sten men er kalket hvid. Kirkens tag er beklædt med røde teglsten.

Gravminderegistrering

Gravminderne i denne database er udpeget af Museum Lolland-Falster i samarbejde med kirkens menighedsråd. Efterfølgende er de godkendt af områdets provst på et ekstraordinært provstesyn. Gravminderegistreringen er foretaget på baggrund af: ”Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde” af 22. maj 1986.

Registrerede gravminder på Fejø kirkegård


Om kirken

I middelalderen var kirken viet til Sct. Nicolaus, de søfarendes helgen. Kirken ligger da også smukt helt ned til vandet, formentlig fordi den oprindelig har tjent som kirke for de omkringliggende øer, hvorfra man kom sejlende til kirke.

Altertavlen stammer fra 1600-tallets første årtier. Den har tidligere været meget mere rig på detaljer; men efter en restaurering af kirken i 1959 fremtræder den i en mere enkelt og klar form. Kun det klare sollys lader én ane dybden i den smukke blågrønne farve. I sidefelterne var der således tidligere påsat henholdsvis en stor, ikke oprindelig palmegren og en lilje; mens topfelternes flade statuetter af Moses med lovens tavler og horn i panden og David med kongekrone og harpe (efter Thorvaldsen) endnu ses. Det store midterfelt viser Mariæ Bebudelse.

Prædikestolen på skibets sydvæg er ligesom altertavlen i højrenæssance og samtidig med denne. Trappeopgangen er fra en senere tid, ligesom det bemærkes, at prædikestolen er uden lydhimmel. Tidligere sås malerier af apostlene i arkaderne; men i 1863 blev disse erstattet med udskårne evangeliststatuetter. Nu ses de fire evangelister flankerende Kristus (efter Thorvaldsen). Kirkebænkene er fra 1845 og holdt i et renæssanceprofileret rammeværk. Kun den øverste del af to oprindelige gavle er bevaret ved indgangen. Den ene bærer årstallet 1567, den anden bærer et bomærke (krone, slange og kors).


I kirkerummet

Kirkeskibene
Det første, blikket falder på, når man træder ind i kirke, er orlogsfregatten Ebenetzer med de mange kanoner. Det lille Dannebrog (Gøsen) på bovsprydet, melder ”rent skib”, at alt er i orden om bord. Fra fokkemastens top signalerer det ”omvendte” Dannebrog (hvid dug og rødt kors), at alt arbejde hviler, for nu er der ”gudstjeneste om bord”. De tre kirkeskibe, der pryder kirkens midtergang, sejler som i en konvoj. Forrest sejler orlogsfregatten Enigheden (fra 1811; rinovat 1845, 1985); dernæst følger Ebenetzer (fra 1866; rinovat 1986), og endelig til sidst koffardiskibet Familien Iversen (fra omkring 1900).

Det næste, blikket falder på, er en stor mindetavle (epitafium) fra 1613 over Jens Christophersen Brun og hans familie (med tre døde svøbelsesbørn) knælende ved Kristi kors. Epitafiet er opsat af præsten selv kort forinden hans død. Ligeledes på skibets nordvæg ses en noget mindre mindetavle fra omkring 1725 over Peder Thomæsøn Blichfeld, opsat af den efterladtes hustru. Begge de herrer var præster ved kirken. Endvidere ses på skibets nordvæg nær orglet en sjældenhed, nemlig en velbevaret gravramme fra 1600-tallet i svært egetømmer over Giertrud Hansdaater Wingaard. Endelig ses i korets nordvæg to slidte gravsten i rød kalksten med figur. Den mindste er rejst over Caren Jensdaater (død 1605; 19 år), den største over førnævnte Jens Christophersen Brun (død 1613; 58 år).