Fejø Tromlen


Fejø Tromlen står nu nymalet ved basketboldbanen midt på øen.


Ved siden af den maskindrevne tromle står den hånd- eller hestetrukne Bornholmske granittromle, som også har været i brug på Fejø.


Tromle med mandskab.


Fejø tromlen med fører Knud Larsen samt Olaf Christiansen.

Intro

Den kom til Fejø i 1930 og arbejdede her indtil 1980. Blev fremstillet på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev. Modellen er den eneste tilbageværende i landet. Vægt ca. 7.5 tons - er med Fordson motor, kører på petroleum, men opstartes på benzin.

Om brugen

Tromlen er monteret med “en opriver” bagpå, og den blev især brugt i 1930 og 1940-erne, da Fejøs veje (især sidevejene) kun var belagt med flækkede marksten. En mand sad i vejkanten ved en bunke sten, og med en kraftig hammer flækkede han dem. Når vejen var “sporkørt” af de tunge landbrugsvogne, hvis hjul var træhjul med jernringe, så kunne tromlen oprive stenvejen. Den planerede vejen og tromlede den til, så vejen igen blev pæn og jævn.


Pasning

FEJØ TROMLE LAUG - har stået for renovering og vedligeholdelse.
Placering: Herredsvej 199, 4944 Fejø
I 2015 blev tromlen overleveret til Fejø Lokalhistoriske Arkiv.
Talsmand Jørgen Jensens mail-adr: birte-jorgen@webspeed.dk