Fejø-bægeret


Fejø-bægeret, som det idag kan ses i lokalarkivet på skolen. Foto: Jan Ethelberg.

Intro

I denne del af Fejø fandtes i 1872 et sølvbæger med fine udsmykninger på. Idag kan man se en kopi af bægeret på Fejø lokalhistoriske arkiv og museum, som ligger i kælderen under skolen. Åbningstid: Normalt tirsdage kl. 19 - 22.

Bægerets historie

Bægeret på billedet er en nøjagtig kopi, fremstillet på Nationalmuseet efter det over 1000 år gamle sølvbæger, der blev fundet under markarbejde i Sletteren øst for Dybvig i 1872. (Klik på det lille billede for at få det i stor størrelse.)
Med en højde på 9,8 cm er bægeret ret beskedent i størrelse, men det rangerer højt i international arkæologi. I 1985 fremstillede Nationalmuseet i København tre nøjagtige kopier til henholdsvis British Museum, Historisches Museum i Berlin og - Fejø!
Hvordan det originale bæger endte på Fejø kan der kun gisnes om, men sikkert er det, at vejen hertil har været lang og dramatisk. Det var skabt til at blive brugt i en kirke til opbevaring af oblater til altergang, men blev, som det åbenbart er sket med sådanne bægre i flere kirker, røvet fra alteret af ikke kristne vikinger.
På Fejø endte det som offergave til de nordiske guder, Aserne, men er sandsynligvis forinden af høvdinge blevet brugt til at skænke vin eller andre drikke af ved gilder og måske rituelle handlinger.
Den antagelse blandt arkæologerne beror på, at bægeret, som er fra ca. år 750 e. Kr. rummede fem mindre, men over to hundrede år yngre bægre, og der er fundet flere tilsvarende bægre med mindre bægre indeni, i Danmark også i Lejre og Ribe samt andre steder i Europa fra Storbritannien til Rusland.
I 2015 blev der ved hjælp af metaldetektorer fundet flere af de små sølvbægre i samme område.