Faxe Kalkbrud


Faxe Kalkbrud

Intro

Faxe Kalkbrud er den største menneskeskabte udgravning i Danmark. Bruddet strækker sig over et område på 150 ha. og er 45 meter dybt. Her har man brudt kalk gennem 900 år. I dag bruges kalk i landbruget, til mørtel og i en lang række industriprodukter.

Bygninger

I Faxe findes ca. 300 bygninger af kalk fra bruddet. De fleste af disse bygninger er gårde og huse, som blev bygget fra 1850-1930.

Også byens kirke fra midten af 1400-tallet består delvist af kalk fra Faxe kalkbrud. Den tidligere, mindre kirke på samme sted var opført helt i kalksten, ligesom der er fundet kalk fra Faxe i flere tidlige kirker i Syd- og Østsjælland.

Sidst i 1800-tallet lancerede C.F. Tietgen begrebet ”Faxemarmor”. Det var sten af den hårde koralkalk, som kunne poleres og præpareres, så det lignede marmor. Tietgen leverede blandt andet store mængder Faxemarmor til færdiggørelsen af Marmorkirken (Frederikskirken) i København.


Kilder

Clemmesen, C.A.; "Faxe Kalkbrud - et tilbageblik over selskabets virksomhed gennem 50 aar"; Langkjærs bogtrykkeri, 1934.

"Østsjælland, et gammelt folk i fortid og nutid", hæfte 15, s. 564-569; Faxe-Bugtens Bogtrykkeri, Faxe.

”Faxe kalk 100 år”; udsendt af Aktieselskabet Faxe Kalkbrud; trykt hos Bonde's, København 1984.

Ålsbøl, Helle: http://www.kalklandet.dk/viden/kalkens-kulturhistorie/publikationer/900-ars-kalkbrydning-i-faxe-kalkbrud 900 års kalkbrydning, kulturhistorisk udstilling, Geomuseum Faxe.


Kalkbruddet som arbejdsplads

Fra begyndelsen af 1840’erne giver beskrivelser af arbejdsgangen i kalkbruddet et billede af arbejdslivet for de mennesker, som arbejde her. Stenbrudsarbejderne arbejdede som regel sammen to og to. De skulle selv betale for værktøjsreparation, klæder og det dyre reb, der kunne koste en halv dagløn. Almindeligvis kunne to arbejdere bryde to kubikfavne (knap 13,5 m3) om ugen.

Til arbejdet i bruddet var der i slutningen af 1800-tallet beskæftiget 500 mand. De kunne årligt producere 100.000 tons kalk. Til brænding og læskning af kalken var der ligeledes beskæftiget 500 mand.

En stor del af brudarbejderne og deres familier boede i arbejderboliger opført ved kalkbruddet. Boligerne var gode, solide bygninger af kalksten opført af bruddets store lodsejere.

I 1911 arbejde omtrent hver 5. mand på Faxeegnen i kalkbruddet. De arbejdede på akkord og var i stigende grad fuldtidsansatte. Brydningen foregik ved sprængning med dynamit, hvorefter de løse stenpartier brækkedes ned og følgende sorteredes.

Med tiden blev driften effektiviseret og medarbejderstaben løbende reduceret. I 1970’erne blev elektriske sprængladninger gradvist afløst af maskinkraft. Kæmpe gravemaskiner og bulldozere kunne efterhånden erstatte mange mand og farlige sprængninger.


Historie

Man har brudt kalk i Faxe Kalkbrud gennem 900 år. I middelalderen benyttede man kalksten fra Faxe Kalkbrud til opførelse af kirker særligt i det østlige Danmark. Sidenhen er kalken også blevet brugt til byggeri af først godser og senere af gårde og huse.

Selvforsyning
Arkivdokumenter fra Vemmetofte kloster og Bregentved gods oplyser, at man har brudt og brændt kalk fra Faxe Kalkbrud i midten af 1600-tallet. Der har sandsynligvis været tale om mere beskedne mængder til eget forbrug. Efter svenskekrigens afslutning i 1660, blev særligt Tryggevælde gods istandsat med store mængder sten fra Faxe Kalkbrud.

På Frederik IV’s tid (konge fra 1699-1730) forpagtede italienske kalkbrændere Faxe kalkbrud. Kalksten herfra blev udskibet til København. Kongens bror prins Carl iværksatte store bygningsarbejder på Vemmetofte i årene 1715-1723. Han benyttede udelukkende kalksten fra Faxe Kalkbrud til byggeriet og lod sin italienske kalkbrænder anlægge en kalkovn i bruddet. En del af byggeriet blev i øvrigt udført af 70 svenske straffefanger, som var kommet i fangenskab i 1713.

De store lodsejere i bruddet var Baroniet Gaunø, Vemmetofte kloster, Rosendal og Bregentved, men det var ikke alle godser, der drev deres gruber lige intensivt.

Først da major Holger Rosenkrantz kom til Totterupholm, det senere Rosendal, via sit giftermål med Helvig Sophie Juel i 1733, begyndte drift og afsætning at ekspandere. Ud over at drive og afsætte kalk fra godsets egen kalkgrube, indgik Rosenkrantz et samarbejde med Vemmetofte kloster om at forhandle sten herfra også.

Måske driftsfællesskab?
I midten af 1800-tallet lykkedes det A.W. Moltke fra Bregentved at samle kalkbruddets lodsejere om at udskifte Faxe og Stubberup byer, som lå i jordfælleskab, samt et par gårde i Rejnstrup. På denne måde skabte man sig den nødvendige plads for at kunne udvide driften af kalkbruddet.

Lodsningen af kalken fra ladepladsen til skibene forgik ved, at stenene blev kørt på hestevogn ud i vandet, så langt hestene kunne gå. Herefter blev stenene lagt i både, der sejlede dem til de større skibe, som lå længere ude. Det var en møjsommelig proces, der blev forsinket eller helt måtte opgives, hvis det var stormvejr. Ladepladsen forbedredes med et par broer op mod midten af 1800-tallet, hvor skibene kunne lægge til. Alligevel var det ikke ideelt, så i 1864 grundlagde Bregentved og Vemmetofte en egentlig havn.

Samme år blev der anlagt en skinnevej mellem bruddet og ladepladsen. De første par år var vognene fortsat hestetrukne. Den øgede produktion og kørsel krævede imidlertid flere hestekræfter, hvorfor der i 1866 blev indsat et lokomotiv og senere yderligere et.

Faxe Kalk A/S
Driften af kalkbruddet havde hidtil ikke foregået samlet. Enkelte lodsejere havde til tider arbejdet sammen, men en egentlig fælles drift af kalkbruddet kom først med C.F. Tietgen. Han stiftede i 1883 ”Aktieselskabet Faxe Kalkbrud” og samlede herved lodderne i selskabet.

Efter nogle års begyndervanskeligheder, begyndte der at komme skub i foretagendet. Man udvidede løbende forretningen med nye produkter og opkøb af virksomheder. Blandt andet opkøbte man i 1927 Holtug kridtbrud på Stevns, som var en konkurrent på kalk til jordbrug og på foderkridt.

Få år senere fik kalkbruddet, som det første sted i Europa, en rotérovn. Den kom til at revolutionere kalkproduktionen og medførte, at Faxe Kalk kunne øge sin markedsandel af brændt kalk. I 1960’erne gik man i gang med en ny produktion af industrikalk, som skulle bruges på det hastigt voksende byggeområde.

Faxe Kalk A/S blev i 1996 opkøbt af Lhoist-gruppen, en belgisk virksomhed, som er den førende på verdensplan i kalkudvinding. Virksomheden bryder forsat kalk i Faxe Kalkbrud.


Kalken

Kalken i Faxe Kalkbrud er 63 millioner år gammel. Kalken blev dannet efter den femte store massedød på Jorden for 65 millioner år siden i den såkaldte Tertiærtid. Massedøden afsluttede Kridttiden og blev overgangen til Tertiærtid. Under massedøden gik halvdelen af alle dyrearter på Jorden til grunde, deriblandt dinosaurerne. Danmark var på dette tidspunkt dækket af hav.

Efter den store masseuddøen, skete der en vækst af de små kolonidannende mosdyr, bryozoerne. Aflejringen af deres kalkskeletter blev til den hårdere kalk, hvis kemiske sammensætning er den samme som kridts (CaCO3), men hvis fysiske struktur er mere fast og hård end kridt. Kalkens egenskaber gør den relativ nem at forarbejde. Kalksten er samtidig et vejbestandigt og holdbart materiale, hvorfor det har været et benyttet byggemateriale i århundrede.

I den nordlige del af bruddet findes kalk, som er dannet af koldtvandskoraller. Det er det eneste sted i verden, hvor man se fossile koraller af denne type. Denne type kalk er endnu hårdere end bryozokalk og kan poleres op, så det næsten ligner marmor.